MediaWatch

Dansk Forfatterforening finder ny formand

Morten Visby bliver ny formand for forfatternes interesseorganisation. Hans fokus vil være på overgangen til en digital biblioteksafgift samt at finde en løsning på Ereolen-tvist.

Foto: /ritzau/Thomas Borberg

I slutningen af juni bliver der skiftet ud på formandsposten i Dansk Forfatterforening. Morten Visby overtager stolen, efter nuværende formand Jakob Vedelsby trækker sig tilbage for at skrive. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Morten Visbys ambitioner for sin formandsperiode er bl.a. at sikre en "fornuftig overgang til digital biblioteksafgift" og en løsning på den verserende diskussion om bibliotekernes digitale udlånstjeneste, Ereolen.

"Jeg er glad for det mandat, urafstemningen har givet mig, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet for og med biblioteksafgift, ophavsret, individuel og kollektiv forvaltning. Valget har også vist mig, at Dansk Forfatterforening udover den stærke ophavsretslige profil, jeg står for, også består af et stærkt og levende hold af litterære ildsjæle, der arrangerer fester, skriveværksteder, debatmøder og meget mere, og det er vigtigt for mig at understrege, at Dansk Forfatterforening kan og skal rumme begge sider. Derfor ser jeg frem til at arbejde sammen med alle de kræfter i vores forening, der har andre styrker end mig selv," siger han i meddelelsen.

Den nye bestyrelse med Morten Visby i spidsen konstituerer sig 21. juni.

Mere fra MediaWatch

Nyt nordisk indhold forsvinder fra HBO Max som led i omlægning

HBO Max dropper produktion af originalt indhold i de nordiske og centraleuropæiske lande, herunder Danmark, kort efter selskabet endelig fik sat gang i produktionerne. Det er en del af en større øvelse igangsat af ejerkoncernen Warner Bros. Discovery og medfører også, at den nye danske serie Kamikaze forsvinder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs