MediaWatch

Minister foreslår biblioteksafgift på e-bøger og lydbøger

Mette Bock vil inkludere e-bøger og netlydbøger i biblioteksafgiften. Samtidig skal grænsen for, hvornår man modtager betaling, næsten halveres.

ritzau/Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod/Polfoto/Arkiv

E-bøger og lydbøger skal fremover være omfattet af biblioteksafgiften på samme måde, som trykte bøger og fysiske lydbøger er i dag. Sådan lyder et nyt forslag fra kulturminister Mette Bock (LA).

Forslaget trækker tråde tilbage til et udvalg, der blev nedsat i 2012, som skulle se på biblioteksafgiften. I april 2015 anbefalede udvalget så afgift på e-bøger og netlydbøger, og den anbefaling bliver nu omsat til et lovforslag.

"Jeg er tilfreds med den politiske opbakning, som der er til at forny biblioteksafgiftsordningen, så den fremover også vil gælde for e-bøger og netlydbøger. Der har været behov for at modernisere ordningen, så den tager højde for de nye medier, som har gjort deres indtog på bibliotekerne," udtaler Mette Bock om lovforslaget.

Ud over ændringerne for e-bøger og netlydbøger indebærer forslaget også, at den nedre grænse for, hvornår forfattere kan modtage biblioteksafgiften, sænkes fra 2130 kr. til 1250 kr.

Forslaget er i første omgang sendt i høring. Der er svarfrist på høringen 10. januar.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Sagaen om TDC's fusion med MTG's nordiske tv-forretning fortsatte, flere selskaber præsenterede regnskaber, og flere medier klagede over afslag på mediestøtte. Få overblikket over ugens gang i mediebranchen.

Canal Digital satser på ny alt-i-en tv-boks

Tv-distributøren melder sig ind i den skærpede konkurrence om tv-kunderne med en ny tv-boks, der skal fungere som one-stop-shop og indgang til både flow-, streaming- og web-tv.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere