Evaluering af bogpulje viser styrket arbejde med børns læseglæde

Deltagerne i projektet omkring bogglad-puljen, der i 2021 fik tidelt 23,9 mio. på finansloven, erfarer bl.a., at børnene i højere grad selv efterspørger højtlæsning.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter at have modtaget midler fra puljen Bogglad, som hører under Slots- og Kulturstyrelsen, oplever ni ud af ti institutioner, at børnene i højere grad vælger bøgerne til. Det viser styrelsens evaluering af indsatsen, skriver Kulturmonitor.

I alt 98 projekter på tværs af 78 kommuner har modtaget midler fra puljen, hvor der er blevet indkøbt 160.000 nye bøger, der er kommet ud til omkring 2.000 vuggestuer, dagplejer, børnehaver samt fritids- og klubtilbud.

92. pct. af deltagerne i projektet peger ifølge evalueringen på, at at børnene selv kigger i bøgerne, fra 90 pct. lyder det, at børnene selv søger bøgerne og 82 pct. af deltagerne oplever, at indsatsen har resulteret i, at børnene selv efterspørger at få læst højt.

En del af indsatsen omkring puljen fokuserer desuden på, at de voksne i institutionerne skal tænke litteraturen ind i hverdage, og her peger 94 pct. på, at personalet i institutionerne viser tegn på “ændret adfærd” i forlængelse af Bogglad, og 82 pct. på at Bogglad har styrket det tværfaglige samarbejde om børns læseglade. 

I evalueringen noteres det, at “rigtig mange biblioteker og institutioner fortsætter samarbejdet med forlængelse af Bogglad”.

Bogglad-puljen fik tildelt 23,9 mio. kr. på finansloven for 2021, som skulle bruges til indkøb af nye bøger i 78 kommuner og i Sydslesvig. Den har til formål at øge læselysten hos børn op til 12 år. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også