De danskere, der oftest benytter sig af de danske folkebiblioteker, har det til fælles, at de har lange videregående uddannelser og relativt høje lønninger. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, skriver Altinget. 

Fire ud af ti borgere, der er over 30 år og har en lang videregående uddannelse, blev i løbet af 20222 registreret som lånere, hvor det blandt borgere, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, kun var en ud af ti, der blev registreret. 

Ifølge analysen er uddannelse en mere afgørende faktor for brugen af bibliotekerne end indtægt, men borgere med de laveste indtægter låner også sjældnere end borgere med relativt høje indkomster.

Tine Segel, der er formand for Forbundet Kultur og Information, mener ikke, at det er et direkte problem, at nogen bruger bibliotekerne mere end andre, men tallene viser ifølge hende, at der fortsat er behov for et opsøgende arbejde, hvor der eksempelvis faciliteres andre aktiviteter end udelukkende udlån af materialer.

”Det er en kæmpe opgave at få flere med i langt højere grad, end det er tilfældet i dag,” siger Tine Segel til Altinget.