Politikens Forlag afskediger tre som led i omstrukturering

For at ”være på højde” med markedets udvikling slår forlaget to litterære afdelinger sammen, skærer ned i medarbejderstaben og skærer ned i antallet af fysiske udgivelser af oversættelser.
Foto: Rasmus Schou
Foto: Rasmus Schou

Politikens Forlag slår den danske skønlitterære afdeling og afdelingen for udenlandske oversættelser sammen og strammer organisationen med en nedbemanding, der er nødvendig i lyset af et faldende fysisk bogsalg. Det skriver Kulturmonitor.

Forlaget har torsdag opsagt tre medarbejdere, før jul er en kontraktansat på podcastproduktionen blevet opsagt, og en række stillinger, der er blevet ledige hen over efteråret, er ikke blevet genbesat, fortæller forlagsdirektør Lene Juul.

”Selv om det går godt, hvad angår streaming, så er vi endnu ikke der, hvor vi har en digital bæredygtighed, der kan veje op for et faldende fysisk bogsalg. Markedet er i en udvikling, som vi skal være på højde med – ikke ved siden af, hvis vi skal have en fin forretning,” siger Lene Juul til Kulturmonitor.

Særligt den oversatte litteratur er udfordret i det fysiske bogsalg, lyder det fra direktøren, og udover at slå de to afdelinger sammen, skærer forlaget derfor samtidig ned i antallet af fysiske udgivelser af oversættelser i 2023 fra 30 til 15-20. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også