Analyse. Med et opdrag om at gennemføre en modernisering af supertankeren Gyldendal og udstikke en digital kurs for det hæderkronede mahogni-skib, har Morten Hesseldahl siden sin tiltrædelse i foråret 2018 ikke været bleg for både at nedlægge forretningsområder, han vurderede ikke var økonomisk bæredygtige, og investere et trecifret millionbeløb i nye digitale initiativer.

Og digitaliseret er Gyldendal i den grad blevet, hvilket bestyrelsen også torsdag eftermiddag erklærede sig taknemmelig over. I løbet af de seneste fire år er den gamle forretningsstruktur brudt næsten helt ned for at få opbygget en ny type forlagsforretning med alt fra produktion af lydbøger, podcasts, videoformater til en digitaliseret bogklub, opkøb af en svensk lydbogsproducent med internationalt perspektiv og senest en streamingtjeneste.

Mens de forventede økonomiske gevinster er udeblevet, har investeringerne gnavet af Gyldendals pengekasse og både aktionærer og bestyrelses tålmodighed.

Der har været faldende pengestrømme fra driftsaktiviteter og en generel negativ udvikling i forlagets likvide beholdning på grund af de mange investeringer.

Gælden i forlaget er vokset, og i 2021 blev de trecifrede millioninvesteringer delvist foretaget for lånte penge. Fra i 2014 at have over 100 mio. kr. i nettorentebærende aktiver, var det konverteret til en nettorentebærende gæld i 2021 på 34 mio. kr.

Og selvom omsætningen i 2021 endte på det højeste niveau siden 2008 med 934,8 mio. kr., er den kun løftet med godt og vel 80 mio. kr., siden de store digitale investeringer og opkøb blev indledt efter Morten Hesseldahls tiltrædelse i 2018.

Samtidig er det akkumulerede overskud siden 2018 til og med 2021 på 62,3 mio. kr. Her hører det med til historien, at 2021 var et glimrende år over en bred kam i den danske forlagsbranche, og det var i dét år, næsten halvdelen af det samlede overskud blev hentet.

Digitalt sats koster

Tilliden fra bestyrelsen var torsdag brugt op, da Gyldendal med sit halvårsregnskab for 2022 noterede årets anden omgang af nedjusterede forventninger og et kraftigt reduceret driftsresultat til -45 mio. kr., hvis man fraregner gevinsterne ved de frasolgte forretningsdele Ordbogen A/S og senest Publizon.

Det er især Chapter og den udfordrede Mentor-forretning, der led et hårdt stød under coronakrisen, der igen trækker gevaldigt ned. Særligt Chapter har siden 2020 været det største problembarn for Morten Hesseldahl, som har insisteret på behovet for streamingtjenesten for at fastholde en direkte kontakt til slutbrugerne, læserne. Men det har kostet gevaldige underskud.

Alene i første halvår af 2022 genererede Chapter et underskud på 24 mio. kr., hvilket skal lægges oven i det samlede underskud i tjenesten på 33,6 mio. kr. i 2021.

Det er den største enkeltstående årsag til, at forventningen til det samlede 2022-driftsresultat nu er sænket til 50-60 mio. kr., hvilket dækker over et underskud på mellem 10 og 20 mio. kr. for de fortsættende aktiviteter og en frasalgsgevinst på 70 mio. kr.

”Der er brug for et nyt blik på forretningen,” meddelte bestyrelsesformand Poul Erik Tøjner torsdag, da afskedigelsen af Morten Hesseldahl var et faktum.

”Strukturelle tilpasninger” forude

Fra bestyrelsens side blev der ikke lagt skjul på, at de nytilkøbte og -lancerede digitale forretningsben ikke har båret den frugt, som man havde håbet, og det er en betydelig del af baggrunden for, at den nu har afskediget direktøren, den selv hentede ind for at opdyrke det digitale.

”Gyldendal vil derfor gennemføre et strategisk gennemsyn og igangsætte en strukturel forbedringsproces med henblik på at styrke økonomien og frigøre ressourcer til udvikling af kerneforretningen,” lød det i selskabsmeddelelsen til halvårsregnskabet.

Forlaget vil vende tilbage til et fokus på sine kerneaktiviteter, der forstås som Gyldendal Uddannelse og tradeforretningen - altså det traditionelle bogsalg til private.

”Disse aktiviteter skal forbedres og udvikles i et marked under forandring (f.eks. øget digitalisering og ændret forbrugsmønster),” skrev bestyrelsen.

Hvad det nærmere bestemt betyder, står endnu hen i det uvisse. Bestyrelsen skal først til at finde en ny adm. direktør til at afløse Morten Hesseldahl nu, mens uddannelsesdirektør Hanne Salomonsen er konstitueret på posten i mellemtiden.

Der vil uden tvivl blive taget livtag med både Chapter og de udfordrede bogklubber, som skiftende direktører i årevis har forsøgt at genoprette til tidligere års storhedstid, uden held. Bestyrelsesformanden varslede ”strukturelle tilpasninger” i løbet af efteråret.

Hvor skal vi hen?

Spørgsmålet er, hvor det vil efterlade Gyldendal. Med sin ankomst indledte Morten Hesseldahl et massivt nedbrydningsarbejde af både udgivelseslinjen - hvor der skulle mere lønsomhed i udgivelserne, bl.a. med flere krimier og færre skønlitterære romaner - gennemført med nedlægningen af datterforlaget Rosinante - og forretningsstrukturen. Hans kongstanke var, at det digitale spor skulle bygges ind i alle dele af forretningen.

Næsten symbolsk står forlaget også fysisk midt i en nedrivningsproces, mens direktøren fratræder. En del af de gamle bygninger i Klareboderne i indre København gennemgår en større renovering for tiden som en del af Morten Hesseldahls projekt med at åbne det traditionelt lukkede forlag op for offentligheden. Der er således ved at blive bygget en café, der skal fungere som samlingssted for den voksende del af events og arrangementer, Gyldendal holder for sine læsere.

Imidlertid har den både indre og ydre omstrukturering skabt årelang turbulens og uro internt i forlaget. Der har været en stor udskiftning i tidligere ledende skikkelser, der har tegnet Gyldendals profil, ligesom en række af forlagets prominente forfattere er rykket med deres redaktører til andre forlag. Så den gamle profil som Danmarks dannede, historiske forlag med en automatisk appel til alle forfattere er ikke naturligt givet længere.

Og skræller man de nye digitale forretninger fra og håber på at genopdyrke den klassiske printudgiverprofil, er det en noget reduceret forretning, der står tilbage i dag.

På bare fire år er salget af ”fysiske produkter”, hvilket primært dækker over koncernens printforretning i Gyldendal-forlaget, reduceret med næsten en femtedel, viser koncernens regnskaber.

Fra at salget af fysiske produkter - primært printbøger - i 2018 udgjorde 515,8 ud af de 854 mio. kr., Gyldendal-koncernen samlet omsatte for, var omsætningen i den del af forretningen faldet til 397,4 mio. kr. sidste år, hvor den samlede omsætning i mellemtiden var stegt til 934,8 mio. kr. Dermed er de printede produkters andel af den samlede omsætning faldet 60,4 til 42,5 pct.

Man kan også vende den om og konstatere, at salget af printede produkter er faldet med knap 23 pct. på fire år.

I mellemtiden er det digitale salg steget fra 271 mio. kr. i 2018, hvor det udgjorde 32 pct. af Gyldendals samlede omsætning, til 410,8 mio. kr. sidste år. Det digitale salg udgjorde dermed i 2021 knap 44 pct.

Med forbehold for, at der er udsving mellem de enkelte halvår, er udviklingen eskaleret yderligere i første halvår af 2022. Her blev der solgt fysiske produkter for 153,3 mio. kr., hvor den samlede halvårsomsætning i koncernen på 415,8 mio. kr. Det er et markant fald på mere end 22 pct. i printindtægter siden første halvår af 2021.

Det vil også sige, at printsalget kun udgjorde knap 34,5 pct. af Gyldendals omsætning. Modsat steg det digitale salg igen i første halvår og nåede op på 196,3 mio. kr. og udgør nu 47,2 pct. af Gyldendals samlede omsætning.