MediaWatch

287 forfattere deler 31 mio. kr. fra Statens Kunstfond

Af flere end 800 ansøgere til Statens Kunstfond har godt hver tredje forfatter fået et arbejdslegat. Seks af dem har modtaget det højeste beløb på hver 855.000 kr. over tre år.

Foto: Thomas Borberg

287 forfattere deler de 31.580.00 mio. kr., som Statens Kunstfond har udbetalt i arbejdslegater. I alt 896 forfattere har ansøgt om et arbejdslegat, oplyser Statens Kunstfond.

”Det er nærmest overvældende at orientere sig i alle de nye stemmer, der vælder frem i disse år – fra romankunst og lyrik over litteratur til børn og unge, illustrationer og tegneserier til faglitteratur og oversættelse: Hele det store felt, som udvalget dækker over, sprudler af talent, der ud over kvalitet også udmærker sig ved en imponerende mangfoldighed,” siger Dennis Gade Kofod, udvalgsleder for legatudvalget for litteratur.

Forfatterne Viggo Bjerring, Sanne Munk Jensen, Adam O, Rakel Haslund-Gjerrild, Thomas Korsgaard og Kathrine Assels modtager alle et treårigt arbejdslegat på hver 855.000 kr. 33 forfattere modtager et debutantlegat på 50.000 kr., mens 248 forfattere modtager et almindeligt arbejdslegat på 100.000 kr.

Blandt modtagerne af de 100.000 kr. er Jakob Sheikh, tidl. journalist på Politiken og særlig rådgiver for daværende justitsminister Søren Pape-Poulsen (K).

Mere fra MediaWatch

Øgede krav til søgemaskiner trådt i kraft

Markedsføringsloven er blevet revideret. ”Ændringerne af markedsføringsreglerne vil blandt andet gøre det lettere for forbrugerne at navigere på de digitale markeder,” siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs