MediaWatch

Danske boghandlere vil ikke kopiere fransk tiltag mod Amazon

Minimumpriser på fragt af bøger er ikke vejen til at understøtte den fysiske boghandel, mener Boghandlerforeningen i Danmark, efter Frankrig har taget skridtet for at stække Amazon-model.

Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Frankrig vil indføre minimumspris for fragt på bøger for at stække Amazons konkurrencedygtighed, efter internethandlen har tilbudt næsten gratis fragt på bogforsendelser, og understøtte de fysiske boghandlere.

I Boghandlerforeningen i Danmark ser man dert imidlertid ikke som en vej frem for at bevare de fysiske boghandlere, skriver Berlingske.

"Vi har fri handel i Danmark og er medlem af EU, hvor varerne skal kunne bevæge sig frit, og jeg mener ikke, at man fra politisk side skal indføre den slags begrænsninger. I Danmark kan man også se, at både netboghandlen Saxo og boghandlerkæden Bog & idé på forskellige måder tilbyder fri fragt, fordi det er en måde at komme i kontakt med kunderne på," siger Lone Haagerup, formand for bestyrelsen i Boghandlerforeningen og boghandler i Nibe til Berlingske.

Hun ser hellere, at danske politikere kigger på momsen på bøger og sænker eller fjerrner den - et ønske, som Danske Forlag også har højt på den mediepolitiske ønskeliste.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs