MediaWatch

Forfatter og lektor affejer beskyldninger om afskrift i ny debatbog

Der er ikke rod i formaliteterne i ny debatbog, mener forfatteren bag, Marianne Stidsen, der er blevet kritiseret for at låne tekster fra bl.a. Den Store Danske uden korrekt henvisning.

Marianne Stidsen er lektor og dr.phil. i nordisk litteratur ved Københavns Universitet | Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix

Debatør, lektor og forfatter Marianne Stidsen afviser pure klandringer fra bl.a. juraprofessor Sten Schaumburg-Müller og lektor i filosofi Carsten Fogh Nielsen om kopiering i hendes nye bog.

Hun udtaler til flere medier - herunder Berlingske - at de citeringer og parafraser, hun laver i debatbogen "Køn og Identitet - et spadestik dybere" er inden for skiven.

Til Information har de to akademikere sammen med andre beskyldt Marianne Stidsen for at have kopieret hele afsnit bl.a. over to sider fra leksikonet Den Store Danske uden tilstrækkelig henvisning og skal have gjort det samme med passager fra litteratur-anmeldelser bragt i Jyllands-Posten og Information. Men det afviser hun altså selv.

"Det er ikke afskrift, når man henviser til kilden, som jeg gør. Det er helt regulært, at man skal have sine formaliteter i orden. Og det mener jeg også, jeg har," siger hun til Berlingske og opfordrer kritikerne til at gå rettens vej, hvis de mener, der er tale om ophavsretskrænkelser.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs