MediaWatch

Undesøgelse: Coronakrisen satte gang i danskernes læselyst

Nedlukning og hjemmekarantæne under coronakrisen fik danskerne til at læse mere, viser ny undersøgelse.

Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Danskerne har under coronanedlukningen oplevet en stigende læselyst. Mere end hver fjerde borger - konkret 28 pct. - har læst mere, mens store dele af samfundet har været lukket ned, skriver Kulturmonitor på baggrund af en ny undersøgelse.

Af undersøgelsen, der er lavet af Moos-Bjerre for Danmarks Biblioteksforening, fremgår også 23 pct. er enige eller meget enige i, at nedlukningen har fået dem til at læse mere sammen med deres børn. Undersøgelsen er foretaget i juni-maj blandt 1.505 repræsentativt udvalgte borgere i Danmark på 15 år eller derover.

I marts kunne bibliotekernes digitale bogtjeneste Ereolen også melde om stigende antal udlån og flere nye rekorder, efter at coronakrisen sendte familier i hjemmekarantæne.

På tværs af lyd- og e-bøger steg udlånet i antal til omkring 650.000 i marts hos Eroeolen, hvilket svarer til en stigning på cirka 49 pct. sammenholdt med måneden før. Især inden for digital børnelitteratur var efterspørgslen steget – faktisk er den fordoblet i forhold til februar.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere