MediaWatch

Danske Forlag får to nye bestyrelsesmedlemmer

Yderligere to forlæggere sætter sig om bestyrelsesbordet i forlagenes brancheforening.

Foto: PR/People's Press

Danske Forlags bestyrelse udvides med to medlemmer, skriver brancheforeningen. På generalforsamlingen i denne uge blev direktør for People's Press, Tine Smedegaard, valgt ind, og det samme gjorde Jacob Søndergaard, der er direktør for det nye forlag Gutkind, som svenske Bonnier Books har søsat på det danske marked i år.

Bestyrelsen i Danske Forlag består herefter af ni medlemmer.

Formanden har det seneste år heddet Lars Boesgaard, adm. direktør for Lindhardt og Ringhof, mens Morten Hesseldahl, adm. direktør for Gyldendal, har været næstformand. Derudover består bestyrelsen af Lene Juul, adm. direktør for JP/Politikens Forlag, forlægger Søren Møller Christensen fra Forlaget Vandkunsten, forlagschef Carsten Fenger-Grøndahl fra Aarhus Universitetsforlag, Malene Schioldan, der er direktør for Modtryk og endelig chef for Kristeligt Dagblads Forlag, Pernille Follmann Ballebye.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere