MediaWatch

Forlag åbner bogcafé i Aarhus

Ungt forlag sætter sig på landkortet i Aarhus med åbningen af en bogcafe.

Poul Henrik Mikkelsen, indehaver af forlaget Filo. Foto: Laura Bisgaard Krogh/KULTUR

Forlaget Filo, der så dagens lys sidste år, udvider aktiviteterne og åbner senere på måneden en bogcafe i Aarhus. Det skriver Jyllands-Posten.

Forlaget, der primært slår sig op på fagbøger om bl.a. historie, samfund og arkitektur, vil bl.a bruge bogcafeen til boglanceringer, foredrag og forfattermøder. Ejeren afviser ikke at ville åbne lignende cafeer i andre byer hen ad vejen.

"Vi er jo mange små forlag, som måske kan skabe synergi i et samarbejde. Og hvis den her café kommer til at gå godt, vil vi også til København, Aalborg og Odense, måske i et samarbejde med andre små forlag," siger Poul Henrik Mikkelsen, ejer af Filo og tidligere direktør for Gyldendal-forlaget Systime, til Jyllands-Posten.

Også Byens Forlag har for nylig slået dørene op til en cafe i Aarhus. Forlaget er i forvejen tilstede med cafeer i Vejle og København.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere