MediaWatch

Millennium-forfatters arvinger opsiger samarbejde med svensk forlag

Efter 15 år og seks bøger om Lisbeth Salander og journalisten Mikael Blomkvist opsiger arvingerne til karakterernes skaber, Stieg Larsson, samarbejdet med Sveriges ældste forlag, Norstedt, – angiveligt for at indgå en ny aftale med et andet forlag.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Selskabet Moggliden AB, som ejer rettighederne til den afdøde forfatter Stieg Larssons bøger i Millennium-serien, afslutter samarbejdet med forlaget Norstedt efter 15 år. Det skriver Jyllands-Posten, som citerer flere svenske medier.

Stieg Larsson skrev de første tre bøger i serien inden sin død i 2004. Siden har den svenske forfatter David Lagercrantz fortsat Millennium-serien med yderligere tre bøger, hvoraf den sidste, ”Hende der må dø”, netop er udkommet. Norstedt har udgivet alle seks kriminalromaner, som Stieg Larssons bror og far igennem selskabet Moggliden AB har rettighederne til.

Forlagschef Eva Gedin fra Norstedt bekræfter over for svenske SVT, at forlaget i sommer modtog et officielt brev fra Moggliden AB om, at samarbejdet skulle ophøre, og at hensigten var at starte et forlag med en anden spiller på det svenske marked. Årsagen er uvis.

Ifølge Stieg Larssons bror, Joachim Larsson, er der endnu ikke indgået en aftale med et nyt forlag. Millennium-bøgerne er blevet solgt i over 100 mio. eksemplarer verden over.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere