MediaWatch

Biblioteker låner færre bøger ud end tidligere

Besøgstallet falder ikke, men antallet af udlån hos landets biblioteker er gået tilbage fra 2015 til 2018.

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Der bliver langet færre bøger og andre fysiske materialer over disken til udlån på landets biblioteker end tidligere. Det skriver Berlingske med henvisning til tal fra Danmark Statistik.

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik blev der i 2018 udlånt 29,8 mio. bøger og andre fysiske materialer. Det er et fald på 16 pct. siden 2015, hvor de seneste sammenlignelige tal er fra. Til gengæld er antallet af besøg nogenlunde uændret på omkring 38 mio. i 2018.

Øget læsning i digital form og danskeres indkøb frem for lån af bestsellere er blandt forklaringerne ifølge Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening.

"Bibliotekerne er udfordret på ressourcerne til at forny samlingerne. Hvis folk ikke kan finde nye titler, eller skal vente for længe på at låne dem, opgiver de," siger han til Berlingske.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere