MediaWatch

Underskuddet vokser i dansk studiebogplatform

Den danske digitale studiebogsplatform Lix taber fortsat penge, viser nyt regnskab. Det bekymrer dog ikke bestyrelsesformanden i selskabet.

Foto: Ritzau Scanpix/Miriam Dalsgaard

For fjerde år i træk kommer den danske digitale studiebogsplatform Lix ud med et underskud. Det skriver Finans.

Underskuddet voksede i 2018 til 15,5 mio. kr. mod lidt over 12 mio. kr. i 2017. Det voksende underskud er dog ikke bekymrende, mener bestyrelsesformanden i Lix Technologies, Henrik Løvig Jensen, som også er direktør for North Media Online.

"Der er ikke økonomiske problemer i virksomheden," siger Henrik Løvig på vegne af bestyrelsen til Finans.

Af regnskabet fremgår det, at Lix Technologies gennemførte en kapitalforhøjelse med 7 mio. kr. i april i år.

Lix Technologies er stiftet af bl.a. Camilla Hesselund, som til daglig er direktør i selskabet. Hun fandt for nylig vej ind på en liste af Forbes af ti danskere, der har gjort en særlig indsats.

I 2017 købte modemilliardæren Anders Holch Povlsen ind i bogplatformen for 34 mio. kr. Investeringen værdiansatte virksomheden, der på det tidspunkt havde to år på bagen, til mindst 100 mio. kr.

Camilla Hessellund sidder selv på den største ejerandel i Lix. Ejerkredsen tæller desuden bl.a. North Media og Lix' medstifter Kasper Enggaard Krog.

Selskabet, der har hjemme i Aarhus, beskæftiger 17 fuldtidsansatte og har mere end 400.000 digitale titler på lager ifølge selskabet.

Dansk stifter af bogplatform indtager Forbes-liste

Fremgang i distributionsforretningen gav North Media vækst i 2018

Mere fra MediaWatch

Overblik: Sådan er medieaftalerne landet siden 2000

Hvert andet medieforlig siden 2000 har – i grove træk – haft bred politisk opbakning, mens den anden halvdel af forligene er indgået med smalt flertal. Her får du overblik over, hvordan de seneste årtiers forlig er landet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs