MediaWatch

Ny eventchef skal knytte læserne tættere til Gyldendal

Leder af Politikens Boghal skifter til Gyldendal, hvor hun skal åbne forlaget og forlagets bøger for omverdenen.

Robin Skjoldborg
Foto: Robin Skjoldborg

Gyldendal vil åbne forlaget og dets udgivelser mere for læserne. I bestræbelserne på at nå det mål har Gyldendal ansat Christina Thiemer som eventchef, oplyser forlaget i en pressemeddelelse.

Hun kommer fra en stilling som leder af Politikens Boghal og har før da grundlagt boghandlen Thiemers Magasin i København.

"Bøger er mere hot end nogensinde, og det samme gælder litterære livebegivenheder. Pludselig står en hel ny verden og banker på døren, og den skal jeg være med til at åbne. Vi skal arbejde med genkendelige formater og opfinde helt nye, med respekt og kærlighed til både det smalle, tunge og umiddelbare. Vi skal byde alle med den mindste smule nysgerrighed indenfor, og dem, der ikke er nysgerrige på forhånd, kører jeg hjem og henter," udtaler Christina Thiemer i meddelelsen.

Blandt arbejdsopgaverne bliver at videreudvikling arrangementet "Forfattermorgen", hvor interesserede kan møde aktuelle forfattere. Derudover skal Christina Thiemer udvikle nye måder at åbne forlaget op på.

Gyldendals nye eventchef tiltræder 1. april.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere