MediaWatch

Redegørelse: Forfatterskolens rektor levede ikke op til sine forpligtelser

Forfatterskolens bestyrelse valgte sidste år at fyre skolens rektor, Jeppe Brixvold. Foruden dårlig håndtering af en chikanesag skyldtes afskedigelsen for meget fravær, indtag af rusmidler og generelt sjusk. Det viser en redegørelse.

Ritzau Scanpix/Jeppe Bjørn Vejlø
Foto: Ritzau Scanpix/Jeppe Bjørn Vejlø

Jeppe Brixvold blev i efteråret fyret fra sit job som rektor på Forfatterskolen, da bestyrelsen vurderede, at han ikke var i stand til at skabe ro om skolen i dens daværende situation.

Nu viser en redegørelse fra Forfatterskolens bestyrelse til Kulturministeriet, som Politiken har fået aktindsigt i, at afskedigelsen også skyldtes en række andre forhold. Det skriver Politiken.

I redegørelsen beskriver skolens bestyrelsesformand, Bodil Marie Stavning Thomsen, at den afskedigede rektor ikke levede op til sine forpligtelser. Han havde bl.a. indtaget rusmidler til en fest på skolen, og så havde han for meget fravær, lyder det i redegørelsen.

Den beskriver også, hvordan rektoren ikke levede op til "den administrative del af rektors ledelsesansvar". Dette omfatter bl.a. regnskaber og planlægning af skoleåret.

Politiken har forelagt redegørelsen for Jeppe Brixvold, og han kan ikke genkende udlægningen.

"Jeg har stort set ikke haft en eneste syge- eller fraværsdag i mine tre år som rektor på skolen. Jeg har været til stede stort set alle dage, hvor der har været undervisning," siger han til avisen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere