MediaWatch

Minister: Der skal stabile rammer om Forfatterskolen

Kulturminister Mette Bock (LA) blander sig i debatten om ledelsen af Forfatterskolen. Der skal ryddes op i institutionen, lyder der.

Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Kulturminister Mette Bock (LA). Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Kulturminister Mette Bock (LA) ser frem til at høre, hvordan Forfatterskolen vil få skabt nogle stabile rammer for institutionen, efter måneders uro og debat om ledelsen samt en ny undersøgelse, der viser, at adskillige elever har følt sig chikaneret på skolen. Det skriver Politiken.

Forfatterskolen hører under Kulturministeriet. I næste uge skal skolens bestyrelse samt konstitueret rektor, Ursula Andkjær Olsen, mødes med Mette Bock for at diskutere problemerne.

"Næste fredag har jeg et møde med repræsentanter fra Forfatterskolens bestyrelse og den konstituerede rektor. På mødet skal vi tale om, hvilke konkrete tiltag Forfatterskolen vil iværksætte i forlængelse af undersøgelsens resultater. Jeg ser frem til at høre mere om, hvordan skolen vil løse udfordringerne," udtaler ministeren i et skriftligt svar til avisen.

43 indberetninger

Det følger efter den nævnte undersøgelse, hvor elever anonymt kunne skrive, hvis de havde viden om tilfælde, hvor nuværende eller tidligere ansatte havde opført sig krænkende.

43 indberetninger landede hos advokatfirmaet Sirius, der har stået for undersøgelsen for bestyrelsen.

Selvom mange af indberetningerne handler om tiden før 2016, hvor skolens nu fyrede rektor, Jeppe Brixvold, tiltrådte, har det ikke ændret synet på opsigelsens berettigelse, har Forfatterskolens bestyrelsesformand efterfølgende udtalt.

Whistleblower-tiltaget var en udløber af, at Forfatterskolen sidste år modtog et brev fra 55 forfattere, der opfordrede bestyrelsen til at igangsætte en uvildig undersøgelse af forholdene på skolen.

Forfatterskolens formand: Undersøgelse vil ikke føre til enkeltsager

Forfatterskolen fremlægger undersøgelse: 11 beskyldes for grænseoverskridende adfærd

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere