MediaWatch

Medstifter af Forfatterskolen revser rektor-fyring

Forløbet omkring afskedigelsen af Forfatterskolens nu tidligere rektor Jeppe Brixvold har været uacceptabelt, mener digteren Per Aage Brandt.

Foto: Ritzau Scanpix/Jeppe Bjørn Vejlø

Digter og medstifter af Forfatterskolen Per Aage Brandt blander sig i debatten omkring Forfatterskolens ledelse og kritiserer over for Berlingske baggrunden for fyringen af den tidligere leder Jeppe Brixvold.

"Jeg ser et uspecificeret angreb baseret på rygter uden indhold til at foretage en afskedigelse. Det er juridisk og etisk fuldstændig uacceptabelt," siger Per Aage Brandt til Berlingske.

Det er en måned siden, at Forfatterskolens bestyrelsesformand Bodil Marie Stavning Thomsen på Facebook meddelte, at skolen havde besluttet at afskedige den daværende rektor og samtidig igangsætte en whistleblowerordning for at få belyst forholdene på skolen og fastslå, om der har været oplevelser med kritisabel eller upassende opførsel.

Det skete på baggrund af en henvendelse fra 55 forfattere. I et fælles brev til Forfatterskolens bestyrelsen opfordrede de til at sætte en uvildig undersøgelse i gang af hensyn til skolens "gode navn og rygte". Brevet er efterfølgende blevet offentliggjort.

Per Aage Brandt er ikke den første til at kritisere fyringen, der kom i forlængelse af brevet fra de 55 forfattere, der dog ikke nævner rektoren eller konkrete kritikpunkter i henvendelsen. Tidligere har andre i den litterære verden, bl.a. formanden for Dansk Forfatterforening, Morten Visby, været skeptiske over for grundlaget for fyringen.

Forfatterskolen har ansøgt Kulturministeriet om merbevilling på 382.875 kr. til at dække ekstraudgifter i forbindelse med afskedigelsen og oprettelsen af whistleblowerordningen.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs