MediaWatch

Bogen er blevet et redskab i valgkampen

Den kommende valgkamp præger bogmarkedet, hvor stadig flere politikere bruger bogen som talerstol.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, har præsenteret sin politik i bogen "Værdikrigeren". | Foto: Ritzau Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

Vejen til Folketinget kan blive kortere, hvis man er forfatter. For forfattere får nærmest automatisk opmærksomhed i medierne, og det har et stigende antal politikere opdaget, skriver Kristeligt Dagblad.

Bogsæsonen bugner med bøger, der er skrevet af eller om politikere.

Senest har Jan E. Jørgensen (V) været nærmest dagligt nyhedsstof på grund af sin bog "En ægte liberal", der udkom i denne uge op til åbningen af Bogforum, hvor også Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, har præsenteret sin politik i Andreas Karkers portrætbog "Værdikrigeren".

Bjarke Larsen, journalist og forlægger på forlaget Pressto, har som tidligere redaktør af branchebladet Bogmarkedet fulgt bogtendenserne tæt herhjemme. Og han ser en klar tendens i de politiske udgivelser.

"For få år siden handlede de fleste politiske bøger om forskellige toppolitikeres vej til magten og om personen bag politikeren, men nu er de politiske bøger i stigende grad også blevet en del af politikernes vej til magten og en del af kampen om at påvirke den politiske debat. For en sikker måde at få ordet i debatten på er at skrive – eller få skrevet – en bog, der sætter dagsordenen," siger Bjarke Larsen og peger på, hvordan politikere som Mattias Tesfaye (S) og Martin Lidegaard (R) har haft succes med at erobre dagsordenen gennem bøger.

"I en tid, hvor man skal formulere sig kortere og kortere i medierne, er bøger en god måde at få lov til at tale ud som politiker, men det bedste er, at bøger også giver adgangen til de værdifulde sekunder i fjernsynet, fordi man så kan blive inviteret i studiet som forfatter for at fortælle om sin bog. Bøger er simpelthen en adgangsbillet til taletid for politikere," siger Bjarke Larsen, som samtidig påpeger, at en bogudgivelse signalerer seriøsitet hos vælgere og medier.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs