MediaWatch

Dansk bogtjeneste går i land i Sverige med Bonnier-selskab som partner

SF Studios bliver svensk partner for dansk bogtjeneste til børn. Parterne har planer om at udbrede samarbejdet til flere nordiske lande.

Foto: PR/Fairytell

Bogtjenesten Fairytell, der henvender sig til børn op til 10-årsalderen, har hidtil kun eksisteret i Danmark, men går nu ind i Sverige. Det oplyser tjenesten i en pressemeddelelse.

Det svenske indtog sker med SF Studios, der er en del af Bonnier-koncernen, som partner. SF Studios står bag abonnementstjenesten SF Kids Play, der hidtil har tilbudt film og serier til børn. Nu bliver bøger fra Fairytell en del af tilbuddet.

"Det er jo fantastisk, at man som start-up kan blive del af en stor organisation som Bonnier-ejede SF Studios. Det er aldrig til at sige, hvor vindene blæser hen som ny virksomhed. Det er denne aftale uden tvivl et godt eksempel på. Men mange svenske børn får nu adgang til skønne børnebøger, helt på deres præmisser, som er fuldstændig i tråd med det, jeg altid har ønsket for Fairytell," udtaler Henriette Høj Gharib, medstifter og direktør hos Fairytell, i pressemeddelelsen.

SF Kids Play er også tilgængelig i Danmark og Norge. Parterne oplyser, at de har en ambition om at udrulle samarbejdet til hele Norden.

Fairytell gik i luften i Danmark i september 2017. I november oplyste tjenesten, at en svensk lancering var på vej.

Dansk børnebog-tjeneste lægger an til svensk indtog 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Bornholms Tidende er sendt ud i spare- og fyringsrunde, DR's dramachef blev afskediget, og Louds nye programdirektør varslede store forandringer for den unge radio. Få overblikket over en travl uge i den danske mediebranche.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs