MediaWatch

JP/Politiken går tilbage på imageliste

En imageanalyse fra Berlingske Business Magasin viser tilbagegang for JP/Politikens Hus. Berlingske Media er det af de undersøgte medieselskaber, der har det bedste image.

Foto: /ritzau/Thomas Borberg/Arkiv

En imageanalyse fra Berlingske Business Magasin viser, at JP/Politiken Hus' image har lidt et knæk i 2017. Det skriver Berlingske Business.

Ud af 140 virksomheder i analysen placerer JP/Politikens Hus sig samlet set på plads nummer 77. Det er et fald på 26 pladser i forhold til 2016. Hvis man ser på parameteret "ledelse", falder mediehuset fra en plads som nummer 32 i 2016 til nummer 82 i 2017.

"Set i lyset af, at vi var højdespringer sidste år, kommer det ikke som en stor overraskelse, at vi falder tilbage til et mere normalt niveau i år. Vi glæder os over, at vi stadig ligger væsentligt bedre end i 2015, men vi foretrækker selvklart at ligge højere end lavere," siger Stig Ørskov, adm. direktør for JP/Politikens Hus, om analysens resultater.

Den seneste tid for JP/Politikens Hus har været præget af blandt andet uro om tidligere næstformand Jørgen Ejbøl, det mislykkede forsøg på at overtage hele Børsen og sagen om Politikens udgivelse af bogen "Syv år for PET" trods et nedlagt fogedforbud.

I undersøgelsen indgår også Berlingske Media, DR, TV 2 og Jysk Fynske Medier. De placerer som hhv. nummer 73, 124, 102 og 116.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs