MediaWatch

Matas vil have Berlingske-topchef ind i bestyrelsen

Matas foreslår, at Mette Maix, Berlingske Medias adm. direktør, vælges ind i bestyrelsen på generalforsamling i juni.

PR/Berlingske Media
Mette Maix, adm. direktør, Berlingske Media. Foto: PR/Berlingske Media

Der skal skiftes ud i bestyrelsen hos Matas, og materialistkæden vil have aktionærerne til at stemme Berlingske-topchef Mette Maix ind.

Det fremgår af indkaldelsen til selskabets generalforsamling.

Mette Maix har tidligere haft ledende stillinger i Coop, Tesco og Dansk Supermarked.

"Bestyrelsen foreslår nyvalg af Mette Maix på grund af hendes solide erfaring inden for alle discipliner af detailhandel, hendes erfaring med kombination af fysisk og onlinesalg samt hendes ledelseserfaring inden for detailhandel," skriver Matas.

Derudover vil bestyrelsen have Signe Trock Hilstrøm med om bord. Hun har til dagligt en direktørstilling hos isenkræmmerkæden Imerco.

"Bestyrelsen foreslår nyvalg af Signe Trock Hilstrøm på grund af hendes kompetencer inden for ecommerce, omnichannel og medlemsklubber samt hendes generelle kendskab til digital markedsføring inden for detailhandel."

Til gengæld stopper Ingrid Jonasson Blank i bestyrelsen, hvor hun har været siden 2013. Hun stopper efter eget ønske.

Matas' generalforsamling løber af stablen 29. juni i København.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Venstre vil granske Netavisen Pios mediestøtte

Netavisen Pio modtager økonomiske midler fra en række LO-organisationer, og dermed kan mediet ikke være uafhægigt og bør blive frataget statslig mediestøtte. Det mener Venstres politiske ordfører, der nu vil lade jurister i Kulturministeriet undersøge sagen.

Sommerquiz: Hvem sagde hvad?

Vi er nået halvvejs gennem året, og MediaWatch ser tilbage på nogle af de ting, der er blev sagt af og om mediebranchen siden nytår. Test her, om du kan huske ordene – og kilden til dem.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere