
Siden marts har Ekstra Bladet haft to journalister ansat til at producere sponsoreret indhold, og brugerne tilsyneladende er begejstrede for historierne, viser de hidtidige erfaringer. Der skriver Journalisten.
»Der er mange, der klikker på det, og læsetiden på artiklerne er meget lang. Og det er endda sådan, at der er mange af brugerne, der deler historierne, og det vil jo sige, at de selv tager ejerskab over de historier,« siger digital chefredaktør på Ekstra Bladet Anders Refnov til Journalisten.
Han peger på, at ambitionen med det sponsorerede indhold er at tjene penge til avisen, men det skal ske gennem begavet indhold, som brugerne rent faktisk har lyst til at læse. Derfor er native advertising i sidste ende både i Ekstra Bladets, annoncørernes og læsernes interesse, fastslår Anders Refnov.
Initiativerne til det sponsorerede indhold kommer både fra avisen selv og annoncørerne, men Ekstra Bladet producerer kun advertorials og native advertising om underholdnings- og fascinationsstof. Derfor vil læserne heller ikke finde nyheder eller historier med fokus på politik og religion blandt det sponsorerede indhold.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.