
Selvom avisoplagene er på retur, er det stadig store mængder avispapir, der årligt farer igennem rotationspresserne på landets avistrykkerier.
I 2015 blev der trykt nyheder på 117.048 ton avispapir, skriver Danske Medier på baggrund af årsopgørelsen fra Pressens Fællesindkøb, der torsdag afholdt generalforsamling.
Forbruget af avispapir svarer til et fald på 6,2 pct. i forhold til 2014, hvor papirvægten efter årets afslutning viste 124.761 ton. Dermed var faldet i 2015 procentuelt på niveau med faldet i 2014, der var 6,3 pct.
Pressens Fællesindkøb, der er avishusenes fælles indkøbsforening, havde en nettoomsætning på 461 mio. kr. i 2015 og fik et overskud på 49,5 mio. kr. I 2014 var omsætningen 539 million kr.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.