Schibsted udpeger ny annoncedirektør
Den norske mediekoncern Schibsted har udpeget 36-årige André Walle som ny annoncedirektør i Schibsted Norges abonnementsmediehus. Han får dermed ansvaret for en annonceportefølje på 1,4 mia. norske kr. (1,08 mia. kr.). Det skriver Kampanje.
André Walle kommer fra en stilling som markedsdirektør for den Schibsted-ejede avis Fædrelandsvennen.
Schibsted Norges abonnementsmediehus indbefatter de kommercielle afdelinger i Aftenposten, Bergens Tidende, Stavanger Aftenblad og Fædrelandsvennen.
Ifølge Kampanje har Schibsted Norge Abonnementsmediehus ca. 330 faste ansatte og en omsætning på mere end tre mia. norske kr. (2,3 mia. kr.).
Relaterede artikler:
Sådan klarede medierne sig i global aktienedtur
For abonnenter
Schibsted nedskriver millionbeløb på aviser
For abonnenter
Medie: Langsyn har gjort Schibsted til digital pioner
For abonnenter