
I den sidste hele uge op til dagens EU-folkeafstemning har mediernes dækket været præget af ja-omtaler. Det viser en analyse, som Infomedia for DR-programmet Detektor.
Analysens tal dækker perioden fra 23. november til 30. november, og i de dage var der ifølge Infomedia 489 omtaler af folkeafstemningen. Af dem var 38 pct. ja-omtaler, mens 26 pct. var nej-omtaler. 16 pct. betegnes som "balancerede", og de sidste 19 pct. var uden stillingtagen.
Hvis man udelukkende kigger på den journalistiske omtale, så er forskellen på ja- og nej-omtaler endnu større. Her er tallene 36 og 18 i ja-omtalers favør.
Derimod har der været en mere ligelig fordeling af ja- og nej-omtaler i debatspalterne.
Infomedias analyse bygger på otte landsdækkende dagblade og deres tilhørende netaviser, TV 2 Nyhederne, TV-Avisen, radionyhedsudsendelser samt dr.dk og tv2.dk.