MediaWatch

Mediekoncerner går mere på indkøb

Antallet af større opkøb og handler i mediebranchen er næsten fordoblet fra 2011 til 2014, viser opgørelse.

Fusionen mellem Fynske Medier, Jyske Medier og Syddanske Medier i Jysk Fynske Medier var en af sidste års store handler | Foto: Annelene Petersen/POLFOTO

Sparerunder og trimninger i mediehusene er de senere år blevet suppleret med jagt på opkøb for at skabe ny omsætning, skriver Finans.

Ifølge en opgørelse fra virksomheden Audon, der rådgiver om virksomhedshandler, har antallet af opkøb og fusioner i den tungere liga været stødt stigende i meidebranchen siden 2011.

Der blev der indgået otte handler på mindst 34 mio. kr., mens det tilsvarende tal i 2014, hvor salget af Berlingskes aktiviteter tog fart, var 15.

Indeværende år tegner dog også til at blive livligt på markedspladsen med foreløbig otte handler i den højere millionklasse. Dertil kommer de mindre opkøb, som Audons statistik ikke opsamler.

"Lige nu er billedet, at mediehusene især køber nogle mindre, relativt unge targets. Nogle gange er det nogen, der kan hjælpe dem lidt i en retning, f.eks. nethandel eller andre online-aktiviteter, der er i nærheden af det, man laver. Det er sjældent, at de køber store etablerede foretagender - oftere er de inde på et tidligt tidspunkt og købe minoritetsposter," siger Thomas Knaack, director i Danske Bank Corporate Finance, til Finans.

Det er bl.a. Egmonts opkøb af biografer i Nordisk Film, Allers opkøb i rejsebranchen og inden for content marketing samt fusionen i Jysk Fynske Medier (foto), der sætter aftryk i statistikken.  Blandt sidste års største handler var også TDC's opkøb af den norske kabel-tv virksomhed Get.

Mere fra MediaWatch

Kulturminister om regulering af sociale medier: Vi har sovet i timen

Regeringen er på vej med et lovforslag om regulering af ulovligt indhold på sociale medier. Det er led i en ambition om i højere grad at kunne stille techselsaber til ansvar for spredningen af indhold på deres platforme. Men der mangler et opgør med indhold, der er skadeligt uden at være ulovligt, lyder det fra kulturministeren.

Filmfolk vil have lavet om på støttemodellen til dansk film

DR og TV 2 bør i fremtiden skulle forpligte sig til støtte danske spillefilm, inden de går i produktion, i stedet for at det sker på bagkant som i dag. Det bør et nyt medieforlig lave om på, lyder det fra Danske Filminstruktører, der bakkes op af Producentforeningen og DFI.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs