
Den norske avis Dagens Næringsliv har i dag fjernet en artikel fra sin netudgave, efter at have indrømmet at den indeholder både fusk, plagiat og fup kilder, skriver Dagbladet.
Artiklen optrådte på tryk i lørdags som en længere reportage under titlen "Klagemuren". Artikel indeholdt kopieret materiale fra andre medier, trykt uden kildehenvisning.
DN's chefredaktør Amund Djuve indrømmer og beklager, at artiklen rummer flere beskrivelser og citater, som tilsyneladende er indhentet af DNs reporter, men i virkeligheden stammer fra en artikel i magasinet The New Yorker, uden at avisen opgiver magasinet som kilde.
Dagens Næringsliv giver indtryk af at have talt række personer om overdreven klagevirksomhed om sommeren. Men realiteten er, at en del er kopieret og oversatte citater fra The New Yorker, indrømmer chefredaktøren.
"Journalisten, som har gjort dette, sagde sit job op tidligere i sommer for at begynde et nyt job. Han vil ikke få flere artikler trykt i Dagens Næringsliv," oplyser Amund Djuve.