MediaWatch

Mediestøtten er blevet et generationstyveri

Staten svigter de unge medieforbrugere ved at støtte DR og dagblade, men færre unge medier, skriver Jonas Rathje, chefredaktør for Metroxpress.

Jeg modtog en sms fra min ven Danijel: ”Kan en blog få mediestøtte?” spurgte han.

Danijel er en ung medieiværksætter i 20’erne, der sammen med sit slæng driver bloggen DDS (drozdailysteezin.dk). Et site, der skriver om ung livsstil og hurtig musik. Det er hårdt arbejde, de knokler med det, og målet er at gøre mediet til en levevej.

”Jeps,” svarede jeg – og fortsatte: ”Men den skal have tre fuldtidsansatte årsværk på redaktionen + opfylde forskellige andre kriterier…”

Hans svar: Storsmilende emoji og en tommelfinger nedad.

Skulle støtte innovation

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt Danijel og DDS bør tildeles offentlige støttekroner. Faktisk er jeg nok ret lodret imod, at private medier får statsstøtte.

Men da mediestøtten blev omlagt fra distributionsstøtte (hvor man støttede antallet af distribuerede aviser) til produktionsstøtte (så man nu støtter den journalistiske kapacitet) var en af argumenterne netop, at man nemmere skulle kunne støtte nye, innovative digitale medier.

Sandheden er nok nærmere, at de traditionelle støttemodtagere – de store mediehuses dagblade – kunne se en udfordring i forhold til øvelsen med at snable et dybt nok sug i kasserne, efterhånden som oplaget falder og falder. Målet syntes dengang som nu at være ikke at rokke båden for voldsomt. De, der har, skal fortsat sikres.

Resultatet blev rigtig nok, at et par onlinemedier nu også får støtte, men nogen revolution til fordel for digital innovation i branchen blev der mildest talt ikke tale om. Pengene til den nye type af statsstøttede medier kom hovedsagligt fra ét sted: Metroxpress, som var vant til at få ganske mange penge på grund af et stort distribueret oplag af aviser – men nu må nøjes med noget mindre støtte på grund af en mindre journalistisk redaktion, end flere andre aviser har.

Fred med det.

Svigter unge læsere

Det mest alarmerende ved den nuværende støtteordning er, at den ikke kun kommer gamle medier til gode – den kommer også kun gamle mennesker til gode.

De medier, der får støtte, er nemlig tilsyneladende ikke noget for de unge.

Hvis man kigger på de otte landsdækkende dagblades indbyrdes andel af mediestøtten og holder det op mod deres unge læsere, under 30 år, så ser billedet således ud:

 

 

 

Berlingske har blot 5 pct. af de unge landsdækkende dagbladslæsere, men de får 12 pct. (19,3 mio. kr.)af den samlede støtte til de otte aviser. Endnu mere skævt for Kristeligt Dagblads vedkommende: Her sidder man på blot 2 pct. af de unge landsdækkende dagbladslæsere – men samtidig på 19 pct. (29 mio. kr.) af den samlede tildelte støtte. På den avis, som jeg repræsenterer, forholder det sig lige omvendt: Hver anden unge avislæser af landsdækkende dagblade napper Metroxpress – vi tildeles dog blot 4 pct. af den samlede støtte til de otte nævnte dagblade.

Bruger ikke DR

Hvis man forestiller sig – hvad naturligvis ikke er tilfældet i virkeligheden – at aviserne fik deres støtte for deres andel af læsere under 30 år, så ville Berlingske modtage godt 1.600 kr. pr. læser under 30 og Kristeligt Dagblad 7.250 kr. , mens metroxpress ville få 54 kr.

Læg dertil, at Danmarks Radio, der tegner sig for statsstøtte i form af licens på små fire milliarder kroner hvert år, får sværere og sværere ved at få tag i de unge, fordi man tilsyneladende hverken har smidighed til at tilpasse sig de unges ændrede medievaner eller evner at ramme deres smag for indhold.

Faktisk er det så galt fat, at man tidligere på året i Berlingske kunne læse en Gallup-måling refereret, der viste, at næsten halvdelen af de 18-35-årige helt ville fravælge DR, hvis de kunne slippe for at betale licens.

Selv har vi i samarbejde med Yougov lavet en måling, der viser, at færre end hver tredje unge mellem 18 og 29 bruger DR dagligt, mens den ældre del af befolkningen er storforbrugere.

Støtte er blevet spændetrøje

Som forældre til børn i børnehave og skole er jeg personligt voldsomt begejstret for Ramasjang og Ultra, men selv DR's forsøg for at være noget særligt for de unge, DR3, er blevet mediet for de modne omkring de 45 år.

Radio24syv, som hvert år støttes med ca. 100 mio. kr., lyttes til af den gennemsnitligt set ca. 60-årige dansker.

TV 2's regioner, der årligt støttes med 400 mio. kr., har alle en gennemsnitsalder på over 58.

Danijels blog ser næppe nogensinde en offentlig støttekrone – og godt for dem, fristes jeg til at sige. For nu er de tvunget til at sno og udvikle sig, for at overleve, og det skal jeg også love for, at de gør.

For de gamle medier er støtten blevet en spændetrøje, der alt for længe har modvirket udvikling. Med det resultat, at man ganske har tabt de nye generationer. Resultatet står bøjet i neon:

Den statslige støtte til danske medier er hvert år ét stort generationstyveri ved højlys dag. Hvad mener kulturens nye minister og de mange nye medieordførere mon om det?

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere