TV-Avisen kommer ud som vinder i ny troværdigheds-måling

Den årlige internationale tillidsanalyse Trust Barometer 2015 udråber TV-Avisen som det mest troværdige nyhedsmedie - og Facebook og Twitter som de mindst troværdige.

TV-Avisen leverer de mest troværdige nyheder, konkluderer det danske resultat af den årlige internationale tillidsmåling Trust Baromoter fra PR-bureauet Edelman.

Det melder netværkets danske afdeling Communiqué i en pressemeddelelse.

På spørgsmålet fra Analyse Danmark om, hvor man finder de mest troværdige nyheder, svarer 54 pct. af de (1008) adspurgte danskere TV-Avisen. Konkurrenterne på TV 2 og TV 2 News må nøjes med henholdsvis 30 pct. og 22 pct.

Sociale medier får bundplacering

Blandt de trykte medier ligger morgenaviserne Politiken og Jyllands-Posten i spidsen. 27 pct. regner de to for de mest troværdige nyhedmedier.

På de efterfølgende pladser kommer Berlingske og Børsen med henholdsvis 22 pct. og 21 pct. I bunden finder man tabloidaviserne MetroXpress (3 pct.), Ekstra Bladet og BT, der opnår en score på 2 pct.

De sociale medier (Facebook og Twitter) er bundpropper med 1 pct.

Ud over mediernes troværdighed har undersøgelsen også målt danskernes tillid til erhvervsliv og politikere og andre grupper og organisationer, der former det officielle Danmark.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også