MediaWatch

K: Muhammed-tegningerne skal have fast plads på skemaet

Elever skal lære om Muhammed-tegningerne, ligesom de lærer om Murens fald og angrebet 9/11, mener Konservative.

Foto: ANDERS RYE SKJOLD JENSEN/POLFOTO

Muhammed-tegningerne og den efterfølgende Muhammed-krise skal have en fast plads på skoleskemaet i den danske folkeskole.

Det mener De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado.

I en kronik i Jyllands-Posten fredag skriver hun, "at det er en sag, der skal tales åbent om, og derfor hører Muhammed-tegningerne selvfølgelig hjemme blandt punkterne i Undervisningsministeriet historieundervisning".

"Der bliver allerede undervist i Muhammed-krisen i masser af folkeskoler i dag, men det er ikke systematisk. Det ville det blive, hvis Muhammed-tegningerne kom med i den obligatoriske kanon," siger hun til Ritzau og fortsætter:

"Terrorangrebet på World Trade Center 9/11 er med, ligesom Murens fald er. Det er vigtigt, at vi tager diskussionen med hinanden. Vi svigter vores samfundsansvar, hvis vi ikke gør. Vi skal lære børnene samtalens og diskussionens vej frem for trusler og vold."

Vil ikke provokere

Mai Mercado understreger, at der ikke er tale om, at forslaget skal provokere eller krænke nogen.

"Men det kan ikke nytte, at vi har berøringsangst over for at tale om og vise tegningerne. De er 10 år gamle, og kommer de med i kanonen, bliver det legitimt at diskutere det. Det giver også legitimitet til lærerne," siger hun.

Hun håber, at kronikken i første omgang vil få de øvrige partier i Folketinget til at diskutere idéen og forhåbentligt bakke op om den, så forslaget kan gennemføres.

Undervisningsministeriets kanonpunkter er udvalgt, idet de markerer væsentlige brud eller forandringer i det historiske forløb eller har signalværdi som symboler for et bredere historisk fænomen.

Listens 29 punkter indeholder emner, der er obligatoriske for eleverne i folkeskolens historieundervisning.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Den Uafhængige venter øget vækst i 2022 med dyrere abonnement

Radiostationen, der gik i luften i 2020, lagde 20 kr. til abonnementsprisen i marts, hvilket har fået nogle af de betalende lyttere til at falde fra. Medlemstallet ventes dog at vokse og omsætningen stige i indeværende år, vurderer strategichef Kasper Saugmann.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs