MediaWatch

Berlingske Media ansætter ny direktør

Berlingske-koncernen henter ny direktør for forretningsudvikling i Kulturstyrelsen.

Berlingske Media ansætter per 1. august Trine Nielsen som direktør for forretningsudvikling.

Trine Nielsen,47, har tidligere været områdedirektør i Kulturstyrelsen - en stilling hun tiltrådte i 2012 og forlod i maj i år. Hun var her med til at lede fusionen af de tre styrelser;  Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Fra 2007 til 2012 var hun først markedsdirektør og senere kommerciel direktør i KODA. Hendes cv tæller dog også flere store medievirksomheder. Fra 2005 - 2007 var hun innovationsprojektleder i DR. Før det var hun i årene 1996 - 2003 tilknyttet Det Berlingske Officin som først markedschef i annonceafdelingen og senere strategisk udviklingschef. Og før det var hun i et par år daglig leder af Politikens Mediaafdeling, JP/Politikens Forlagshus.

"Vi har rigtigt mange opgaver foran os og har brug for stærke kræfter til at bistå koncernledelsen med udviklingen af nye forretningsområder, med inspiration til nytænkning og en sikker styring af vores innovationsprogram. Trine Nielsen kender branchen særdeles godt, og hun kommer med en stor og alsidig erfaring til jobbet med masser at byde på," siger koncernchef Lisbeth Knudsen i en pressemeddelelse.

Trine Nielsen er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, og MA i Communication, Technology and Policy, fra Macquarie University, Australien. Hun er ekstern lektor på CBS og forfatter til bøgerne 'Vinderkoncepter' og 'Innovationens ABC'.

I sit nye job i Berlingske Media vil hun få direkte reference til koncernchef Lisbeth Knudsen.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs