MediaWatch

Lisbeth Knudsen: Bøder er angreb på pressefriheden

Det politiske flertal for bøder til medier der overtræder presseloven sables ned af Berlingske Media-direktøren Lisbeth Knudsen.

At give bøder til medier der overtræder presseloven, giver uheldige associationer til lande, der har en helt anden demokratisk standard end Danmark, siger Lisbeth Knudsen, og støtter dermed op om DJ-formanden Mogens Blicher, efter han i sidste uge tog kraftig afstand fra forslaget, som er støttet af et politisk flertal.

Bedømmelse af mediernes etik er ikke op til politikerne, men mediebrugerne, mener hun.

"Det er det enkelte medie, som viser sin etiske standard eller mangel på samme ved villigheden til at korrigere fejl klart og tydeligt for læserne, lytterne eller seerne. Det er medieforbrugerne der kontant, kan vælge mellem god og dårlig etisk moral," skriver Lisbeth Knudsen på sin blog på Berlingske.dk.

Hun understreger, at medierne selv har været med til at lave Pressenævnets regler.

"Hvis politikerne griber ind i denne frivillige selvjustits, hvor går så grænsen for andre indgreb i uafhængige mediers pressefrihed? Helt galt går det for politikerne, der også mener at Pressenævnet, som en slags særdomstol skal kunne idømme bøder," skriver Lisbeth Knudsen.

Hun kalder forslaget for en katastrofe, hvis det skulle blive en realitet.

"Hvis man lovgivningsmæssigt vil gribe ind i redigeringen af det enkelte medie, og hvis det enkelte medie skal kunne pålægges bøder af Nævnet, så må staten overtage ansvaret som smagsdommer på de presseetiske standarder, og domstolene må overtage forvaltningen af dem. Det vil i forhold til pressefriheden være en katastrofe."

- CT
 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs