MediaWatch

Berlingske Media i fyringsrunde

Op mod 50 stillinger i Berlingske Media er i spil i en fyringsrunde, som primært rammer Berlingskes lokale medier.

Berlingske Media står over for en personalereducering for at hjælpe økonomien i den Mecom-ejede koncern.

Det betyder, at ti journalister på Midtjyske Mediers lokalaviser samt fire journalister på Berlingske Lokalaviser skal opsiges. Derudover skal der skæres 18 kommercielle stillinger væk.

Ifølge MediaWatch’ oplysninger begrænser fyringsrunden sig ikke alene til Berlingskes lokale udgivelser - i alt er op mod 50 stillinger i koncernen i spil og samtidig vil ledige stillinger inden for det digitale område sandsynligvis ikke blive besat. Dansk Journalistforbund er dog kun bekendt med, at de 14 redaktionelle stillinger i Berlingske Lokale Medier er på vippen.  

Positivt regnskab
Berlingske Media har netop offentliggjort regnskab for moderselskabet, der viste plus trods underskud på driften og en mindre nedgang i omsætningen sammenlignet med 2009. Koncernchef Lisbeth Knudsen gav i den forbindelse udtryk for, at hun forventer en fortsat positiv udvikling gennem 2011 for såvel datterselskaber som moderselskabet.

Det er mindre end to år siden, at Midtjyske Medier gennemgik en sparerunde til 60 mio. kr., som blandt andet reducerede antallet af medarbejdere med 36 personer.

I forbindelse med årsregnskabet for Berlingske Medias moderselskab, Mecom, stod det klart, at Mecoms ledelse ikke er tilfreds med indtjeningen i Berlingske Media, som ifølge topcheferne er for lav. Mecom har fået nye personer i spidsen, efter at Mecom-stifter og adm. direktør David Montgomery blev tvunget ud af selskabet i midten af januar.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar til fyringerne fra Berlingske Medias ledelse, hvoraf koncernchef Lisbeth Knudsen er på Færøerne med Danske Dagblades Forening.

- TBH

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs