MediaWatch

Ekstra Bladet taber mest

Både procentuelt og i faktiske tal var Ekstra Bladet bundprop i septembers oplagsstatistik. Dårligt nyt fra Randers.

De danske betalingsaviser kunne heller ikke i september leve op til sidste års salgstal. Værst gik det ud over Ekstra Bladet som i snit blev solgt i 10.263 færre eksemplarer på hverdage (inkl. lørdage). Alene på hverdagene i september solgte Ekstra Bladet altså 266.838 færre aviser i år sammenlignet med sidste år.

Men Ekstra Bladet er langt fra alene om nedturen. Sammenlagt gik aviserne 6 pct. tilbage. Procentuelt er aviser som Kalundborg Folkeblad, Fyns Amts Avis og Holbæk Amts Venstreblad hårdt ramt, mens det i faktuelle tal er de store morgenaviser og formiddagsaviserne, der bløder mest.

En dårlig nyhed kommer fra Randers, hvor det efterhånden står klart, at det ikke er lykkedes Randers Amtsavis at holde fast i den positive oplagsudvikling vi så umiddelbart efter, at avisen blev relanceret tidligere på året.

Randers Amtsavis gik i september tilbage med 9,4 pct. i forhold til september 2009.

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs