Politiken har fundet sin nye skrivende medieredaktør i Jakob Elkjær (44), der forlader stillingen som chefredaktør for Fagbladet Journalisten, som han har haft siden 2006.
Nu skal han være med til at sætte fokus på medier i Politiken, der fremover får faste sider om emnet.
Jakob Elkjær vendte for nylig tilbage som chefredaktør efter et ophold som fellow på Syddansk Universitet, der kastede en bog om undersøgende journalistik på nettet af sig.
Han har blandt andet været indlands- og samfundsredaktør på Information, journalist på Ritzau, nyhedsredaktør på Dagen. Fra 1997 til 2002 var han journalist på Politiken.
Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård roser Jakob Elkjær for hans tid på fagbladet.
”Jakob Elkjær har ydet en fantastisk flot indsats på Fagbladet Journalisten. Han har skabt en stærk redaktion, lavet et hav af væsentlige historier og fået liv i journalisten.dk sammen med medarbejderne på redaktionen. Jakob har en klar stemme i den mediepolitiske debat, og har en stor aktie i, at DJ og Fagbladet Journalisten er med til at sætte dagsordenen på medieområdet i Danmark”, siger Mogens Blicher Bjerregård.
Mere fra MediaWatch
Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise
En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.