Bagsideskribenten Michael Jeppesen skal til at skrive om kunst for Dagbladet Information.
Jeppesen skal en gang om ugen skrive til Information om kunst. Han begynder arbejdet i september.
"Han skal være kunstanmelder og kunstskribent, især om malerkunst," siger Informations chefredaktør Palle Weis.
"Det bliver skam ganske sagligt, og han får et rum at skrive i en gang om ugen," fortæller Palle Weis.
Michael Jeppesen er især kendt som grovkornet og satirisk bagsideskribent i Ekstra Bladet og senest i gratisavisen i Urban. Han er dog selv kunstsamler og har skrevet coffeetable-bogen "63 danske samtidskunstnere".
Senest har han arbejdet freelance og blev sidste år stærkt kritiseret for sin rolle i sagen om muligt sort arbejde udført for Ny Alliances formand Naser Khader.
Jeppesen drev ved siden af sit skribentvirke nemlig selskabet De Hellige Håndværkere ApS, der udførte håndværksarbejde for Naser Khader. Et arbejde, der siden blev beskrevet som sort arbejde i Se og Hør. |NP|
Mere fra MediaWatch
Medieklummen: Rapporter peger på flere triste nyheder for journalister
Flere fravælger at læse nyheder, unge mennesker opsøger dem ikke aktivt, og sociale medier har overhalet nyhedsmedier som hovedkilde for de unge til nyhederne. Branchen står med et tiltagende framenteringsproblem, og vi bliver nødt til at tale om det, lyder det fra Uffe Gardel, der har ført pennen i denne uges medieklumme.