MediaWatch

JP/Pol tror ikke på tvangssamarbejder

Mantraet i avisverdenen, og hos Berlingske Media, hedder fælles newsroom og øget integration. For JP/Politikens Hus er decentral struktur vejen frem, mener koncerndirektør Torsten Bjerre Rasmussen.

Mantraet i avisverdenen, og hos Berlingske Media, hedder fælles newsroom og øget integration. For JP/Politikens Hus er decentral struktur vejen frem, mener koncerndirektør Torsten Bjerre Rasmussen.

To mægtige medievirksomheder, JP/Politikens Hus og Berlingske Media, deler stort set avismarkedet mellem sig. Men deres overlevelsesstrategier er helt forskellige.

I et interview med MediaWatch fremgår det, at Lisbeth Knudsen, koncerndirektør for Berlingske Media, tror på fuld integration af medieplatforme, så alle redaktionelle medarbejdere kan arbejde både på print og online. Også når det gælder indhold og salg ser Knudsen og annoncedirektør Søren Hyldgaard mange muligheder for at optimere udnyttelsen på tværs af avistitlerne.

Tankegangen stemmer godt overens med de internationale tendenser på avismarkedet, der jævnligt bliver vendt på store konferencer, hvor ord som synergi og flermedialitet flyder tykkere fra podierne end røgen fra rygerne ude på gaden.

De ord har Torsten Bjerre Rasmussen alle sammen hørt på forskellige måder og på forskellige sprog, selv tror han på en anden model for JP/Politikens Hus for selvom han holder til på direktionsgangen øverst oppe i Politikens Hus, skal man ikke forledes til at tro, at koncernen er top-down styret.

"Vi har en meget decentral struktur, der gør at vores blade laver meget, som vi ikke er inde over. Både aviserne og de øvrige enheder drives selvstændigt, sådan skal det være. Vi er ikke en klassisk topstyret virksomhed, men har nogle stærke brands med meget selvstændige forretningsområder," siger Torsten Bjerre Rasmussen.

Mellemmodeller bliver 'leverpostej'
Og når Torsten Bjerre Rasmussen siger om direktørerne i de forskellige forretningsenheder, at de er "rigtige direktører for egne virksomheder", har han noget at have det i. Før han overtog Merete Eldrups plads i direktionen, var han direktør for gratisavisen 24timer og bladdirektør på Jyllands-Posten.

Vil man aldrig opleve, at du eller andre i direktionen opfordrer til mere samarbejde i koncernen på tværs af avistitler kommercielt og redaktionelt?

"Jo, det kan vi sagtens finde på, men vi tror helt grundlæggende på, at eventuelle samarbejder har det bedst, hvis de opstår ad frivillighedens vej. Der er også gode eksempler på, at meget topstyrede virksomheder har succes, men for os tror vi ikke det er det rigtige. Fundamentet bag fusionen mellem Jyllands-Posten og Politikens Hus har været vores forskellighed, der er samlet til fælles styrke. Derfor er ensretning og strømlinede systemer ikke den måde, vi arbejder på," siger han og tilføjer:

"Her i huset tror vi på, at vi opnår de bedste resultater ved at styrke mangfoldigheden. Til gengæld tror jeg det er ret vigtigt, at man som virksomhed vælger enten den meget decentrale eller den mere topstyrede model, da mellemmodellerne kan bliver "leverpostej". "Hvem tager så reelt beslutningerne, direktørerne eller direktionen?" Det vil typisk afføde svage direktører, og det er jo lige præcis det modsatte vi har brug for i vores hus."

En koncern med 20 kulturer
Øget grad af topstyring/centralisering kan give større handlekraft, mener Torsten Bjerre Rasmussen. Selvom man på kort sigt kan rykke hurtigt og formentlig opnå bedre resultater ad den vej, fastholder han, at JP/Politikens model giver de bedste resultater på lang sigt. Det skyldes produkternes forskellighed.

"Jeg var for nylig til WAN-konference (World Association of Newspapers). Her var mantraet fælles newsrooms og samarbejder inden for medievirksomheden. Mange steder kan det lade sig gøre, fordi produkterne minder mere om hinanden end de gør i JP/Politikens Hus. I den sammenhæng har nogle medievirksomheder en hurtig gevinst, fordi de kan rumme alle deres produkter i én kultur og i en organisation. Populært sagt har vi 20 kulturer i koncernen, forlaget er helt sit eget, ligesom aviserne er forskellige, som igen adskiller sig fra nogle af vores internetvirksomheder."

Ingen tvangssamarbejder
Men når det gælder one point of contact på det kommercielle område, kunne mere samarbejde vel lade sig gøre?

"Ja, vi har også arbejdet sammen på det område. 24timer blev kaldt "limen" som bandt vores annoncepakker sammen. Det kan være det bliver mindre nu, hvor 24timer er i et selvstændigt selskab. Det virker selvfølgelig fristende med en annonceorganisation, men man skal huske på, at den model også har mange udfordringer. Hver titel har allerede nu sin udfordring for sælgeren, når man slår print, web og mobil sammen. Gør man det samtidig på alle titler, skal man tro på, at alle sælgere kan brænde for alle produkter. For det er vigtigt, at også de små produkter klarer sig og det gør de oftest kun ved at have dedikerede sælgere," siger Torsten Bjerre Rasmussen og slår fast, at ingen af salgsmodellerne endnu har vist sig overlegen:

"Begge salgs-modeller kan lykkes, men det er vigtigt at vælge og for os giver det ikke mening at slå alle titler på både print og online sammen under en hat. Vi tror på, at vi har forskellige produkter, som også kommercielt kan noget særligt. Når man siger, at det er nemmere at tale med en person om alle produkter og platforme, er næste udfordring om den person ved nok om alt. Så ender man måske alligevel med at have brug for nogle specialister på de enkelte områder. Men hvis det var entydigt, at den ene metode var meget bedre end den anden, var der jo ikke noget at diskutere. Vi har gode erfaringer med at folk arbejder sammen her i huset, hvorimod tvangssamarbejder ikke passer i vores struktur."

Fakta om JP/Politikens Hus

JP/Politikens Hus havde sidste år et samlet underskud før skat på 134 mio. kroner. I 2006 var der et overskud på 112 mio. kroner. Koncernen forventer, at underskuddet i 2007 vil være vendt til et positivt resultat i 2008. Nettoomsætningen udgjorde 3,7 mia. kroner i 2007 mod 3,5 mia. kroner året før. Egenkapitalen er nu nede på 833 mio. kroner mod 943 millioner kroner i 2006.

Koncernens aktiviteter omfatter også bogforlag, trykkerivirksomhed, lokal- og erhvervsaviser i Danmark og Sverige, tv-produktion (Skandinavisk Film Kompagni) samt multimedieaktiviteter.

På et år bliver det til: cirka 150 mio. trykte dagblade, 250 mio. besøg på dagbladenes internetsider, 64 mio. lokal- og erhvervsaviser i Danmark og Sverige og 2,3 mio. bøger fra koncernens forlag.

Adm. direktør Lars Henrik Munch er øverste chef i JP/Politikens Hus A/S. Jørgen Ejbøl er selskabets bestyrelsesformand. I direktionen sidder foruden Lars Munch og Torsten Bjerre Rasmussen også koncerndirektør Jens Bruun.

JP/Politikens Hus A/S opstod den 1. januar 2003 som en fusion mellem Politikens Hus og Jyllands-Posten og er ligeligt ejet af de to parter via holdingselskaber bag hvilke der er et betydeligt fondsejerskab.

JP/Politikens Hus A/S ejes ligeligt af Jyllands-Posten Holding A/S og A/S Politiken Holding. Bag disse står et fondsejerskab.

Kilde: JP/Politikens Hus

Mere fra MediaWatch

Filmskolens nye rektor: Meget af konflikten er løst

Meget af den konflikt, der var årsag til problemerne på Den Danske Filmskole er allerede løst, lyder det fra skolens kommende rektor, Tine Fischer, der samtidig ser det som afgørende at skolen åbner sig mere for omverden.

Briefing: Ugen i mediebranchen

Jysk Fynske Medier investerer i lokaljournalistiske satsninger, kulturminister opfordrer til at slå koldt vand i blodet, når det gælder udsigten til forhandlinger om et nyt medieforlig, og regnskabstal var der fra bl.a. JP/Politikens Hus, Zetland og A4 Medier. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs