MediaWatch

Arne Ullum: Medier citerer ikke korrekt

B.T.'s chefred. Arne Ullum genkender Henrik Qvortrups problematik: morgenmedier snupper avisens historier, før den er i salg.

B.T.'s chefred. Arne Ullum genkender Henrik Qvortrups problematik: morgenmedier snupper avisens historier, før den er i salg.

Det siger han til MediaWatch efter at MediaWatch i går bragte Henrik Qvortrups udtalelser om, at særligt Ekstra Bladet og B.T. bringer nogle af bladets historier dagen før det udkommer.

"Jeg kan kun byde Qvortrup velkommen til virkeligheden. På B.T. har vi samme problem med at morgen-tv og radio bruger vores historier. Vi ved at ansatte på morgen-tv, henter vores aviser om natten, før vores læsere kan købe dem," siger Arne Ullum.

Han forstår, hvis Henrik Qvortrup føler en hvis frustration.

"Her til morgen læste TV 2 op ad en hel side fra B.T.'s historie om firmaet, der har fået forbud fra Kongehuset mod at kalde en te for 'Prinsesse Mary's te'. Det skete uden at citere B.T. for historien, så ringede vi selvfølgelig straks til dem," siger Arne Ullum.

Han er generelt kritisk over for tv og radios morgennyheder, som han ikke mener, overholder den citatpligt, der er afgørende i en tid, hvor ingen ejer nyhederne. Det skyldes formentlig, at de har mindre researchkraft, og derfor citerer mere end de leverer historier.

Derfor er også B.T. stærkt interesseret i at skaffe eksklusiv-billeder til deres historier, da de er beskyttet af copyright.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere