Politiken samler ind til civile i Ukraine
Frem til udgangen af 2022 samler dagbladet Politiken ind til civile ukrainere, der er presset af vinterkulden. Indsamlingen blev indledt den 5. december, og i løbet af det første døgn har læserne doneret 1,17 mio. kr. Det skriver Politiken selv.
”Ingen behøver at være i tvivl om, hvad der er i vente: En hård vinter med kulde, sne og frost i et land, der lige nu slås med strømsvigt, vand- og varmemangel. Det er også hele baggrunden for den indsamling af penge til termoundertøj, varme soveposer, små ovne, elgeneratorer og powerbanks, som Politiken indledte mandag i samarbejde med den humanitære forening Bevar Ukraine,” skriver avisen.
Indsamlingen går alene til hjælp til civile og strækker sig frem til 31. december.
Avisen stod samme med Jyllands-Posten også bag et arrangement i foråret, hvor Rådhuspladsen dannede ramme om, at Ukraines præsidents, Volodymyr Zelenskyj, via en videoforbindelse talte til den danske befolkning.
Relaterede artikler:
Årets bogforum dedikeres til krigen i Ukraine
For abonnenter