MediaWatch

Det Nordjyske Mediehus mangler op mod 100 avisomdelere

Mangel på avisomdelere betyder, at printaviser ikke alle steder når frem til postkasserne til aftalt tid.

Foto: Simon Fals

Det Nordjyske Mediehus, som er den største avisdistributør i Nordjylland, mangler 50 til 100 omdelere dagligt, og det giver forsinkelser på omdelingen af bl.a. Nordjyske Stiftstidende, skriver nordjyske.dk.

"Vi plejer at sende 400 omdelere ud hver nat for at kunne omdele til tiden. I øjeblikket er det mellem 300-330 ansigter på gaden," siger Erling Jørgensen, der er distributionschef i Det Nordjyske Mediehus.

Han vurderer, at den manglende arbejdskraft bl.a. skyldes, at coronapandemien har begrænset tilførslen af udenlandsk arbejdskraft, og at der også er rift om den tilgængelige arbejdskraft i fx restaurationsbranchen og transportsektoren samt i kviktestcentrene, hvor timelønnen er højere.

Udover Nordjyske Stiftstidende står Det Nordjyske Mediehus for omdelingen af øvrige dagblade, DAO-pakker, breve, magasiner, ugeblade mm.

Mere fra MediaWatch

Lav tilslutning fra kunderne til Netflix' spilleplatform

Inden udgangen af 2022 vil Netflix have fordoblet sit udbud af mobilspil. Men på de ni måneder siden lanceringen af de første spil, har kun en lille del af abonnenterne udvidet deres Netflix-forbrug fra TV til også at gælde gaming.

Efter 18 år er det slut med NFL på Viaplay

Siden 2004 har danske fans kunnet følge amerikansk fodbold på Viaplays kanaler, men nu er det slut: Markedet har forandret sig for meget, lyder det fra Viaplay Group, der hidtil har siddet på rettighederne.

Lindhardt og Ringhof ser gevinst i forskelligheder med nykøbte Clio

Med overtagelsen af edtech-selskabet Clio har Lindhardt og Ringhof Uddannelse forstærket sin topposition på markedet for lærermidler. En ny, samlet platform vil stå klar inden for ”et års tid”, siger direktør. Konsolideringen vil også betyde afskedigelser bl.a. af Clios adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs