MediaWatch

Arbejdstilsynet sætter ekstra fokus på seksuel chikane i mediebranchen

I ni udvalgte brancher, som bl.a. tæller film-, presse- og bogbranchen, vil Arbejdstilsynet i forbindelse med almindelige tilsynsbesøg motivere og vejlede til at forebygge seksuel chikane og andre krænkende handlinger.

Arbejdstilsynet sætter inden for branchen "film, presse og bøger" ekstra fokus på at forebygge seksuel chikane og andre krænkelser. | Foto: Finn Frandsen

Arbejdstilsynet vil følge op på den aktuelle dagsorden omkring metoo-debatten ved at sætte ekstra spot på at forebygge krænkelser i bl.a.medierelaterede virksomheder. Det fremgår af en pressemeddelelse.

"Der er kommet større fokus på seksuel chikane i Danmark i de seneste år. I Arbejdstilsynet vil vi være med til at støtte op om den udvikling ved i højere grad at hjælpe virksomheder med at forebygge, at seksuel chikane og andre krænkende handlinger opstår på arbejdspladsen," udtaler tilsynschef Lars Toft Pedersen.

Den målrettede indsats fra Arbejdstilsynet vil ske i ni udvalgte brancher, herunder "film, presse og bøger".

Fælles for de ni brancher er, at der ifølge Arbejdsstilsynets erfaringer er udfordringer med bl.a seksuel chikane og krænkende handlinger i de brancher.

Indsatsen indebærer, at Arbejdstilsynet i forbindelse med almindelige tilsyn vil "motivere og vejlede" til at forebygge krænkelser ved at informere om emnet, give gode råd og pege på relevante værktøjer. Ændringerne gælder fra midten af oktober.

"Tilsynsførende oplever, at det på flere arbejdspladser kan være svært at tale om seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Det er en stor barriere, hvis problemet skal forebygges, også fordi vi alle har forskellige grænser for, hvad vi oplever som krænkende. Et vigtigt første skridt er at tage snakken om grænser, god adfærd og omgangstone på ens arbejdsplads. I vejledningsindsatsen vil vi bl.a. inspirere og hjælpe virksomhederne til at sætte den dialog i gang," siger Lars Toft Pedersen.

Mere fra MediaWatch

Franske medier lander indholdsaftale med Facebook

En forhandlingsalliance, der bl.a. repræsenterer Le Monde og Le Figaro, har netop indgået en aftale med Facebook om visning af journalistisk indhold. Aftalen er et bevis på, hvad der kan opnås gennem løsningsorienteret dialog, siger det sociale medieselskab.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs