MediaWatch

Netavisen Pio trækker artikler tilbage

En række artikler lever ikke op til reglerne for god citatskik, efter der er kopieret passager fra andre medier direkte ind i Netavisen Pios artikler. En medarbejder er hjemsendt.

Foto: Screenshot

Efter Ekstra Bladet onsdag afslørede, at Netavisen Pio har bragt en række artikler, hvor dele af indholdet er kopieret fra andre mediers historier, har mediet nu valgt at trække de omtalte artikler tilbage og hjemsende journalisten bag artiklerne. Det skriver chefredaktør Niels Jespersen selv på piopio.dk.

I alt er der tale om 39 artikler, der alle er skrevet af samme journalistiske medarbejder, og til Ekstra Bladet siger Peter Bro, professor i journalistik og leder af journalistuddannelserne på Syddansk Universitet, at der er tale om et af de grelleste eksempler, han har set, på "ren copy-paste-journalistik, hvor man simpelthen tager lange passager - for ikke at sige hele artikler - fra andre medier".

Niels Jespersen beklager sagen og skriver, at de pågældende ekspempler ikke lever op til de standarder, Netavisen Pio skal have.

"Det beklager og undskylder jeg over for de berørte medier og journalister. Det er ikke en praksis, jeg har været vidende om eller har godkendt, men jeg har som chefredaktør ikke haft den fornødne opmærksomhed på de omtalte artikler. Det ansvar hviler på mig," skriver Niels Jespersen i indlægget, hvor han dog tilføjer, at journalisten bag i alle tilfælde har krediteret de relevante medier og indsat links til de originale artikler.

Han vil nu gennemgå artiklerne systematisk og beslutte, hvad der skal ske med medarbejderen, ligesom arbejdsproceduren på redaktionen vil blive gennemgået for at sikre, det ikke sker igen.

Mere fra MediaWatch

Franske medier lander indholdsaftale med Facebook

En forhandlingsalliance, der bl.a. repræsenterer Le Monde og Le Figaro, har netop indgået en aftale med Facebook om visning af journalistisk indhold. Aftalen er et bevis på, hvad der kan opnås gennem løsningsorienteret dialog, siger det sociale medieselskab.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs