MediaWatch

Prisvindende fotojournalist dræbt under kampe i Afghanistan

Ved grænseby kæmper Taliban og afghanske styrker om kontrollen. En journalist har mistet livet under kampene.

Foto: Mohammad Ismail/Reuters/Ritzau Scanpix

Fotojournalisten Danish Siddiqui fra nyhedsbureauet Reuters er blevet dræbt, i forbindelse med at han har dækket kampe mellem afghanske sikkerhedsstyrker og den militante islamistiske gruppe Taliban.

Det oplyser en afghansk hærfører fredag.

Afghanske styrker og Taliban udkæmper i disse dage en hård kamp om kontrollen over Spin Boldak, som er en vigtig by ved grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.

Det er under dækningen af disse kampe, at journalisten har mistet livet.

Han blev fanget i en krydsild ifølge den afghanske hærfører.

Reuters forsøger at få mere information om hændelsen i samarbejde med myndigheder i regionen. Det oplyser Reuters-topchef Michael Friedenberg og nyhedsredaktør Alessandar Galloni i en erklæring.

"Danish var en fremragende journalist, en hengiven mand og far og en højt elsket kollega."

"Vores tanker er med hans familie i denne frygtelige tid," udtaler de i erklæringen.

Spin Boldak ligger i den sydlige del af Afghanistan, der grænser op til Pakistan.

Det er ifølge BBC den andenstørste grænseovergang mellem de to nabolande, da den forbinder byen Kandahar i Afghanistan med pakistanske havne.

Fotojournalisten havde tidligere fredag sagt, at hans arm var blevet ramt af granatsplinter, da han dækkede kampene. Han blev behandlet for skaden, da Taliban midlertidigt trak sig fra kampene i Spin Boldak.

Han skal efter sigende have talt med butiksejere, da Taliban på ny angreb. Og under disse angreb blev han altså fanget i krydsilden og døde ifølge den afghanske hærfører.

Hændelsesforløbet er ikke bekræftet fra andre kilder end hærføreren, der ønsker at være anonym.

Siddiqui var en del af det fotografhold fra Reuters, som i 2018 vandt en pulitzerpris for dækningen af Rohingya-krisen i Myanmar og Bangladesh.

/ritzau/Reuters

Mere fra MediaWatch

CNN varsler afskedigelser

En fyringsrunde, der vil finde sted denne uge, er blevet annonceret til medarbejderne i CNN. Ifølge CNN Business bliver den omfattende.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs