Marginale annoncetab kan betyde millionforskel for mediers coronastøtte

Børsen har hyret advokater for at undersøge, om avisen uretmæssigt har fået for meget coronahjælp. Selv mindre beløb kan være nok til at udløse en væsentligt højere annoncekompensation på grund af hjælpepakkens arkitektur. Formanden for Danske Medier er grundlæggende tilfreds med ordningen.

Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Børsen-direktør, Bjarne Corydon, meddelte onsdag, at der efter tip fra en whistleblower er blevet fundet en række e-mails i virksomheden, hvis ordlyd kunne tyde på, at annonceaftaler er forsøgt udskudt i den periode, som mediet har fået coronahjælp for tab af annonceomsætning.

Det kan potentielt have gjort annoncetabet på grund af corona større og dermed udløst et højere kompensationsniveau. Derfor har Børsen igangsat en advokatundersøgelse for at komme til bunds i mistanken..

Hvis det viser sig, at annonceindtægterne er manipulerede, kan selv et ret lille beløb have været nok til at udløse en væsentligt højere kompensation på grund af hjælpepakkens arkitektur.

Ordningen kom med tre ret høje trin: Hvis tabet af annonceindtægter var under 30 pct., blev mediet slet ikke kompenseret. Tab af annonceindtægter mellem 30-50 pct. blev kompenseret med 60 pct., og medier, som havde tabt mere end halvdelen af deres annonceindtægter på grund af corona, blev kompenseret med 80 pct.

For mig er det ligegyldigt, om der er et, to eller 10 intervaller, og om det kan give et mindre eller større incitament. Man svindler ikke.

Jesper Rosener, formand for Danske Medier

Kan have flyttet annoncetabet op over 50 pct.

Børsen fik 12,8 mio. kr. i annoncekompensation med udgangspunkt i, at tabet var større end 50 pct. Bjarne Corydon har samtidig sagt, at den mulige manipulation, kan have haft til formål at holde salget under 50 pct. i forhold til 2019 og dermed udløse et højere kompensationsniveau.

Hvis det viser sig, at Børsens annonceindtægter er manipulerede, kan selv et ret lille beløb på grund af de høje trappetrin have været nok til at udløse en kompensation, som er 33 procent højere, end Børsen reelt var berettiget til. Det vil i en hurtig hovedregning sige mindst 3,2 mio. kr. eller en fjerdedel af det beløb, der blev givet - hvis det har gjort, at avisen var berettiget til at få 80 pct. af faldet kompenseret frem for 60 pct.

 Så meget fik Børsen i coronastøtte

De 12,8 millioner i annoncekompensation til Børsen efter det høje niveau kan dog ikke umiddelbart regnes om til, hvad støtten ville være efter 60 procents-satsen. Og man kan heller ikke udlede, at det indrapporterede annoncetab må have været 16 millioner. Tabet og tallene må næsten uværgeligt have været højere, fordi Slots- og Kulturstyrelsen i beregningen har indregnet den omkostningsbesparelse, som medierne trods alt også har haft ved coronakrisen. Det kan være lavere lønudbetalinger, en mindre regning fra trykkeriet osv. der blev trukket fra kompensationerne før udbetaling af de beløb, der blev offentliggjort.

Kulturminister Joy Mogensen indgik 1. april sidste år aftalen om annoncekompensation til medierne sammen med SF, Konservative, Venstre, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og De frie grønne. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kulturminister Joy Mogensen indgik 1. april sidste år aftalen om annoncekompensation til medierne sammen med SF, Konservative, Venstre, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og De frie grønne. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Størst hjælp til hårdest ramte

Aftalen om hjælpepakken til medierne og dens indretning faldt på plads på Christiansborg 1. april 2020 og dækkede i første omgang perioden fra 9. marts til 8. juni, men blev senere forlænget til 8. juli.

I Danske Medier siger formand og adm. direktør for Jysk Fynske Medier, Jesper Rosener, at man grundlæggende har været glad for kompensationsordningen.

”Ideen med ordningen var, at dem, der er allerhårdest ramt, får den største kompensation," siger Jesper Rosener og uddyber, at ordningen især har været vigtig, fordi mange medier prioriterede at holde nyhedsdækningen i fuld gang og derfor ikke kunne benytte andre hjælpepakker som lønkompensationsordningen.

Han mener ikke, at der i sig selv er noget problematisk i udformningen og de niveauer, der er lagt ind, som giver medier, der har tabt 50 pct. en væsentligt større kompensation.

”For mig er det ligegyldigt, om der er et, to eller 10 intervaller, og om det kan give et mindre eller større incitament. Man svindler ikke. Uanset hvordan man laver ordninger, så kræver det, at de virksomheder, som søger, gør det ordentligt. Det gælder også her, og jeg har selvfølgelig en grundforudsætning om, at vi agerer ordentligt som medievirksomheder,” siger Jesper Rosener, der understreger, at det vil komme bag på ham, hvis der viser sig at være hold i den mistanke, som en whistleblower har rejst.

Direktør og chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon kom til erhvervsavisen i januar 2018. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Direktør og chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon kom til erhvervsavisen i januar 2018. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Helt på linje er Bjarne Corydon, chefredaktør og direktør på Børsen, der onsdag understregede, at han ikke mindst af hensyn til Børsens troværdighed havde lagt vægt på, at reglerne i hjælpepakken skulle forstås og overholdes.

Corydon: Vi har givet advokaterne frie hænder 

”Man er i sin gode ret til at optræde forretningsmæssigt og følge tæt med i, hvordan det gik (under forårets nedlukning, som hjælpepakken var målrettet, red.) for at kunne give en ordentlig prognose for, hvor vi ville ende økonomisk. Det, man ikke er i sin gode ret til, er at få færre penge i kassen, end man kunne have fået. Der skal man naturligvis optræde ordentligt,” sagde Bjarne Corydon til MediaWatch onsdag, umiddelbart efter at Børsen havde meddelt, at advokatundersøgelsen er sat i gang.

Skærpet lovgivning om coronahjælp

Regeringens coronahjælpepakker har sendt milliarder ud i samfundet det seneste år. I samme forbindelse er straffen for snyd skærpet med særlovgivning, og svindel med hjælpepakkerne kan medføre sanktioner, som er op til fire gange hårdere end straffeloven ellers giver mulighed for.

”Det her er ikke en normal erhvervsstøtteordning, og det er klart, at de oplysninger, som skal meddeles til myndigheden skal være retvisende. Alt efter omstændighederne i den konkrete sag er svindel med hjælpepakkerne en meget alvorlig sag, som hører hjemme under straffeloven. Folketinget har ønsket meget hårde sanktioner på hele området, og det har man fået. Bedrageri med hjælpepakker vil altid blive betragtet som en skærpende omstændighed,” siger dr.jur. Frederik Waage, professor i forvaltningsret og forfatningsret ved SDU.

Alt efter omstændighederne i den konkrete sag er svindel med hjælpepakkerne en meget alvorlig sag, som hører hjemme under straffeloven

Professor, dr.jur. Frederik Waage

Indtil videre ved ingen, hvad advokatundersøgelsen på Børsen vil vise. Men selv hvis Plesners advokater finder ud af, at de omtalte mails rent faktisk handler om at udskyde annonceaftaler, og selvom coronastøtten af den årsag er blevet større, er det ikke en "smoking gun" i forhold til en straffesag. For at være en kriminel handling skal udskydelsen af annonceaftalerne være sket med henblik på at øge coronastøtten.

Der skal et strafferetligt forsæt til at blive dømt, og man bliver ikke dømt alene for at have begået en fejl, forklarer Frederik Waage.

”Man skal så at sige både have gjort det med vilje og have haft til hensigt at begå noget kriminelt," siger han.

Gav lovskruen ekstra vrid

Folketinget vedtog i april 2020 en ændring af straffeloven, som  fordoblede strafferammen for en lang række række lovovertrædelser, hvis de var sket med baggrund i eller sammenhæng med covid-19, herunder underslæb, bedrageri og svig med offentlige midler. En særlig bestemmelse gav skruen et ekstra vrid for svindel med hjælpepakker, som kan straffes op til fire gange hårdere end ellers.

Folketinget tilføjere en solnedgangsklausul, som ville betyde, at paragraf 81d døde en naturlig død af sig selv den 1.marts 2021. Solnedgangen blev dog allerede i februar udskudt til 1. januar 2022, så hele resten af året vil corona-forbrydelser kunne give dobbelt op i rettens udmåling af straf, og snyd med hjælpepakker kan doble straffen op igen.

Direktør og chefredaktør for Børsen, Bjarne Corydon, har haft mulighed for at kommentere oplysningerne i denne artikel,  men ønsker ikke at udtale sig yderligere om detaljer i forløbet eller udtrykke forventninger til den senere udvikling, så længe Plesner er i gang med undersøgelsen.

Han oplyser dog, at undersøgelsen ikke har udløst yderligere konsekvenser på Børsen, og at der fortsat ikke er medarbejdere, som er hjemsendt på grund af mistanken om urent trav.

MediaWatch har haft kontakt til tillidsrepræsentanter for medarbejderne på Børsen, men hverken Journalistforbundets eller HKs talspersoner har ønsket at udtale sig.