Journalister på Bornholms Tidende retter kritik mod chefredaktørs ledelse

19 ud af 24 journalister på Bornholms Tidende retter kritik af chefredaktør Øjvind Hesselagers ledelse af avisen, som han kom til i slutningen af 2019. Det skriver Journalisten.
"Vi vil gerne udtrykke vores store bekymring over Øjvinds personaleledelse og redaktionelle ledelse. Vi oplever, at årsagen til mange af de problemer, vi som medarbejdere og som organisation oplever, skal findes her," lyder det i et såkaldt bekymringsbrev sendt til direktør Kim Eland.
Han oplyser til Journalisten, at han har haft chefredaktøren til samtale mandag og afholder endnu en i dag, onsdag, på baggrund af kritikken. Øjvind Hesselager har ikke selv ønsket at kommentere brevet.
Øjvind Hesselager var indtil 2019 chefredaktør på fagbladet Journalisten.