MediaWatch

To kviklånsudbydere fra Ekstra Bladets låneguide er politianmeldt

To af de udbydere af kviklån, som Ekstra Bladets kommercielle låneguide har sendt læsere videre til, er nu politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for at opkræve ulovlige gebyrer og renter.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Udbydere af kviklån, som der i Ekstra Bladets låneguide i januar blev reklameret for, udnytter forbrugernes økonomiske vanskeligheder og opkræver ulovlige renter og gebyrer, lyder en vurdering fra Forbrugerombudsmanden, som derfor har politianmeldt to af kviklånsudbyderne. Det skriver Politiken.

Ifølge Forbrugerombudsmanden er vilkårene, som Capitola, der ejer de pågældende udbydere, tilbyder kviklån på både urimelige og ugyldige, ligesom de "udnytter forbrugernes økonomiske vanskeligheder". Udbyderen er anmeldt for bl.a. at omgå loftet over renter for kviklån på 35 pct.

Ekstra Bladets kommercielle direktør, Claus Rothoff Brix, oplyser Politiken, at avisen forventer, at annoncøren overholder loven og sikrer sig, at udbydere, der er udvalgt til låneguiden, kun udbyder lovlige lån.

I januar fik Ekstra Bladet og Jyllands-Posten kritik for selv samme låneguides, der var en del af deres annoncørbetalte indhold og i realiteten reklame for bl.a. kviklån.

Aviserne fik dog kritik for, at det ikke fremgik tydeligt, hvem den kommercielle afsender var, ligesom annoncerne ikke var tydeligt markeret som dette, men i høj grad fremstod som journalistisk indhold. Ekstra Bladet har ændret guiden og Jyllands-Posten helt fjernet den.

Ekstra Bladet og Jyllands-Posten får kritik for låneguide 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Ny Zetland-chefredaktør, redning af radiokanaler og Radio Loud 2.0 har været ingredienserne i denne uges mediegryderet. Få stillet sulten med vores sammenkog af de vigtigste historier i denne briefing.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs