MediaWatch

Ørskov: "Indhold er langt den mest betydningsfulde del af vores omsætning"

Efter drøje hug fra annoncemarkedet i første del af kriseåret 2020 overraskede andre dele af forretningen positivt særligt i andet halvår, siger Stig Ørskov, adm. direktør for JP/Politikens Hus. Udviklingen var med til at give et resultat, der overgik forventningerne, men blev mindre end i 2019.

Stig Ørskov, adm. direktør, JP/Politikens Hus. | Foto: Linda Johansen

En omsætning, der steg omkring 1 pct. og landede lige under 3 mia. kr. Det var facit på toplinjen i 2020 for JP/Politikens Hus, meddelte selskabet tidligere torsdag.

En vækst i salget af indhold, som tæller journalistik og litteratur, kompenserede ikke helt, men stort set for det fald i annonceomsætningen, som coronakrisen i 2020 var med til at gøre dybere end i tidligere år. For JP/Politikens Hus var 2020 en forlængelse af en tendens i retning af en mere abonnementsbaseret forretning, som selskabet har arbejdet på i årevis.

”Vi har fortsat den grundlæggende transformation i retning af, at en større del af vores omsætning bliver digital, og en meget større del af vores omsætning bliver baseret på indhold. Den udvikling har taget fart i 2020. Så vi går ud af 2020 med en sammensætning af vores omsætning, som er mere attraktiv end den, vi gik ind i året med.”

Og hvad er fordelingen?

"Det vil jeg ikke ud med, men vi er i en situation, hvor indhold er langt den mest betydningsfulde del af vores omsætning," siger Stig Ørskov.

I regnskabsmeddelelsen skriver JP/Politikens Hus, at 80 pct. af omsætningen kommer fra indholdssalg, hvis man alene ser på Politiken. En lignende fordeling er ikke oplyst for de andre udgivelser.

JP/Politikens Hus oplyser videre, at det digitale indholdssalg steg med omkring 30 pct. Der sættes ikke tal på indholdssalget på print, men det beskrives som "stabilt".

Andet halvår overraskede positivt

Mens toplinjen altså voksede for JP/Politikens Hus, så gik det den modsatte vej for overskuddet. Det landede i 2020 på 209 mio. kr. mod 265 mio. kr. året før.

Driftsresultatet (EBITDA) blev også mindre – nemlig 193 mio. kr. mod 282 mio. kr. året forinden. Men driftsresultatet var højere end de 150-175 mio. kr., som JP/Politikens Hus sigtede efter ved indgangen til 2020. Og halvvejs i året lød det fra Stig Ørskov, at selskabet ikke regnede med at opfylde forventningen til 2020's driftsresultat.

Flere faktorer betød, at resultatet alligevel endte med at overgå forventningerne.

"Der var mange lyspunkter i 2020 – ikke mindst i anden halvdel af året, hvor vi oplevede en vækst på 9 pct. Det skyldes ikke mindst, at efterspørgslen på indhold har vist sig at være stor og stigende igennem 2020. Da vi i andet halvår af 2020 oven i købet fik en mere normal udvikling på annoncemarkedet, så begyndte der virkelig at komme noget bund i vores omsætning. Det er de ting, der overraskede os positivt," siger Stig Ørskov.

 

Nedgang på annoncemarkedet

Annoncemarkedet i 2020 blev særligt i foråret presset af coronakrisen. Tal fra Kreativitet & Kommunikation viste tidligere på ugen, at medieinvesteringerne gennem mediebureauer faldt med 10 pct.

Hvor meget JP/Politikens Hus' annonceomsætning faldt i 2020, vil Stig Ørskov ikke sætte tal på, men han lægger ikke skjul på, at særligt foråret var tungt.

"Jeg kan ikke sige det mere præcist, end at vi var mærket især i andet kvartal sidste år. Der fik vi nogle ordentlige hug, mens vi i andet halvår så en normalisering," siger han.

Mens den første halvdel af året altså var op ad bakke i annoncemæssig forstand, så så det mere lyst ud fra sommeren og fremefter.

"I løbet af andet halvår begyndte annoncemarkedet at ramme de niveauer, som vi så i 2019. På print nåede det ret hurtigt tæt på forrige års niveau, mens det tog lidt længere tid digitalt at komme tilbage på niveauet, men ved udgangen af 2020 så det rigtigt godt ud. Begyndelsen af 2021 ser til gengæld lidt mere udfordrende ud på grund af den nye samfundsnedlukning, men slet ikke på samme niveau som i andet kvartal sidste år, hvor særligt april var slem."

Hvor meget blidere er nedgangen i denne omgang i forhold til foråret 2020?

"Vi kan helt klart godt mærke en nedgang. Men at sammenligne det med marts, april og maj sidste år, det hører ingen steder hjemme," siger Stig Ørskov.

En del af JP/Politikens Hus' annonceomsætning kommer fra de massageannoncer, som bringes af Ekstra Bladet, og som senest i 2020 blev sat under kritisk lup. Dem er der dog ikke udsigt til, at JP/Politikens Hus' ledelse vil sløjfe.

"Vi betragter det område som ét, hvor personer, der driver et lovligt erhverv, annoncer på lovlig vis. Så lang tid det foregår lovligt, har vi ikke som koncern nogen kvababbelser over det. Vi går ikke rundt og leger moralsk overdommer. Men jeg må understrege, at det er op til den enkelte titel at afgøre, hvilke typer annoncer de bringer. Det er i sidste ende et redaktøransvar," siger Stig Ørskov.

Venter resultat på 2020-niveau

For 2021 skriver JP/Politikens Hus i torsdagens regnskabsmeddelelse, at der forventes et resultat, som er på niveau med 2020. Coronakrisen er dog en ubekendt faktor, noterer selskabet.

Omsætningen skal også vokse, lyder ambitionen fra Stig Ørskov. Annonceomsætningen skal gerne holde fast i mindst status quo fra 2020, mens indholdssalget skal være i fremgang.

"Jeg vil blive skuffet, hvis vi ikke øger vores omsætning i 2021. Det er især indholds- og bogsalget, der skal trække det, og så de investeringer, vi foretager," siger han.

"Den grundlæggende efterspørgsel efter indhold er tilstede, så det er i gåseøjne "bare" vores evne til at fange læsernes interesse og give dem nogle produkter og en god kunderejse, der afgør udviklingen. Det er et område, vi er ekstremt optagede af lige nu – at blive bedre på alle parametre af abonnementsforretningen."

JP/Politikens Hus varsler, at der i 2021 vil være et "højt niveau for investeringer i nye initiativer og markedsføring med henblik på at udbygge koncernens positioner".

Disclaimer: MediaWatch er en del af Watch Medier under JP/Politikens Hus, men har redaktionel frihed til at dække JP/Politikens Hus som alle andre medievirksomheder. Medarbejderne på MediaWatch sidder på egen adresse og deltager ikke i orienterende medarbejdermøder i JP/Politikens Hus.

Mere fra MediaWatch

Joy Mogensen: Vi vil gå et skridt længere end EU kræver

Kulturminister Joy Mogensen (S) fortæller, hun vil give danske medier mulighed for kollektive forhandlinger med techkoncerner om betaling for indhold i podcasten Indslag, hvor hun også forklarer "misforståelse" om brug af hyperlink.

Nye Medier: Vi bliver overset i debatten om tech-betaling

For en række nye digitale medier er Google og Facebook en hjælp til at blive hørt og set, lyder det fra foreningen Nye Medier, der frygter, at et krav om betaling fra techplatforme til medierne, som de store mediehuse presser på for, kan ramme dem.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs