MediaWatch

Mediebranchen vil sætte en stopper for sexisme med nyt fælles kodeks

Repræsentanter fra mediebranchen har udarbejdet og tilsluttet sig et fælles kodeks, som skal forhindre sexisme på arbejdspladserne fremover.

Foto: Marius Renner

Et nyt adfærdskodeks, der gælder alle i mediebranchen, vil gøre op med de problemer med sexisme på mediearbejdspladserne, som er blevet synlige for enhver i 2020 - og sikre minimumskrav og retningslinjer for behandlingen af oplevelser med krænkelser. Det skriver Journalistforbundet i en pressemeddelelse.

Kodekset er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Danske Medier, Producentforeningen, Dansk Journalistforbund, HK Privat, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, SDU og RUC og henvender sig både til ledere, medarbejdere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.

"Vi vil have trygge rammer om arbejdslivet, og de seneste måneder har gjort det klart, at seksuelle krænkelser forekommer i et hidtil uset omfang. Det må og skal håndteres. Danske Medier tilslutter sig dette kodeks, og vi håber, at vores mange medlemsvirksomheder kan bruge det som supplement til de initiativer, der allerede er taget på mediearbejdspladserne," siger Louise Brincker, adm. direktør i Danske Medier, i en pressemeddelelse.

Blandt tiltagene i kodekset er, at der skal være et fortroligt rum, hvor man kan henvende sig med krænkende oplevelser, og hvor sager kan behandles.

Også hos DR har man i efteråret udarbejdet et adfærdskodeks, der skal hjælpe med at forhindre sexisme og mobning på arbejdspladsen.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen. (Rettet)

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs